På vej fra Dunedin kørte vi udover det flade landskab, hvor der hvert år er en overhængende far for oversvømning, når der kommer meget smeltevand ned fra bjergene. Det er ligeledes her i det flade land at datidens guldgravere vandrede for at nå frem til Queenstown. Så vi fik naturligvis også den knap så kendte historie om guldgraveren fra Fole i Sønderjylland, som opholdt sig i New Zealand i 10 år.
Undervejs til vores første stop i Gore, fik Lone taletid til at fortælle Mauriernes Skabelseshistorie, meget interessant fortælling. Vi kom også igennem Milton, hvor man i tiden hvor hovedgaden skulle laves, ville grave fra hver sin ende. Men noget gik helt galt, så midt på gaden er der nu et stort knæk, fordi de ramte 10-20 meter ved siden af hinanden. Ved stoppet i Gore, var der mulighed for at komme på toilettet, fine offentlige nogle af slagsen, og også at shoppe lidt. Efter en halv times tid gik turen videre ind over ’The Rolling Country’ (landskab med mange bakker).
Omkring middagstid ankom vi til Manapouri, Lone fik os tjekket ind på færgen, og så kunne vi få frokost i det regnfulde fri. Det var meget hyggeligt, og jeg tror vi alle blev tørre igen. Så gik vi omborg på færgen og skulle sejle henover Manapouri Søen, som på det dybeste sted er 430 mtr. Dyb, og i søen ligger 35 store og små øer. Da vi kom over på den anden side blev vi læsset på en bus, og så kørte vi ad New Zealands dyreste anlagte vej. Prisen for vejen på 22 km er i nutidspenge 100 mill. NZ$. Vejen er belvet etableret for at bringe byggematerialer frem til bygningen af det underjordiske vandkraftværk.
Da vi havde tilbagelagt de 22 km – tog godt 40 min. – så kom vi ombord på Fjodland Navigator, som er den eneste turbåd der sejler på fjorden. Vi gjorde holdt ved Crooked Arm, og kom ud i små speedbåde med plads til 18 personer. Her kom vi helt tæt på kysten, vandfald og planter, utroligt facinerende. Efter denne tur var der varm suppe i kabyssen på Navigator.
Så gik turen videre ud imod det Tasmanske Hav, hvor vi så NZ Four Zeals (Pels Sæler), som i virkeligheden er søløver. Der var en stor koloni med mange små legesyge sæler. Vi sejlede ind i fjorden igen og der blev kastet anker ved Precipice Cove, hvor vi skulle ligge natten over.
