tirsdag den 19. juli 2011

Video fra min tur til Australien

Så er jeg langt om længe blevet helt færdig med at efterredigere mine små videoer fra turen til australien i 2010.

Jeg har brugt programmet Avid Studio, og har via dette fantastiske program fået kombineret fotos med videoklip. Jeg synes selv det er blevet meget godt. Men bedøm selv.

Alle videoklip kan findes her: https://picasaweb.google.com/udogse.blog/Australien2010Videos . Herunder er klippet om min Safari til Uluru i en forkortet Youtube version. se den i fuld længde på ovenstående link.

søndag den 10. juli 2011

Fra Himmelbjerget til Viborg

Tidlig fredag formiddag kørte jeg til himmelbjerget, sådan lidt ind ad alle de små veje. Ikke for at undgå ferietrafik, mere for at nyde turen lidt og se mere end blot motorvej og hovedveje. Så turen gik over Jelling, Tørring, Brædstrup og Gammel Rye.
Vel ankommet til himmelbjerget, trådte jeg i mine vandrestøvler og regnjakken. Det har regnet hele formiddagen, og det lader til at fortsætte. Jeg gik op til himmeltårnet, og derfra ned til Julsø. Lige da jeg kom ned ankom Hjejlen inde fra Silkeborg. Fint gammelt skib. Nu klarer vejret op i et par minutter, for blot at begynde igen med regn og blæst. Så ideen om at går om til Sletten og se den store FDF spejderlejr, blev afløst af en lille omvej op til toppen igen.
DSC05054   DSC05050
Efter Himmelbjerget tog jeg ind til Silkeborg og gik en tur i midtbyen. Ikke mange mennesker der havde vovet sig ud i regnvejret. Men fik da en flammegrillet burger på Subway.
Så går turen videre mod nordvest til Viborg. jeg skal mødes med Conny ind i Viborg, hvor hun gerne vil have kørelejlighed fra Føtex. Vi ankommer til hyrdebakken lige til kaffetid.
Efter kaffe og aftensmad, så beslutter Kim og jeg at cykle en tur rundt om de to søer i Viborg, en lille aftenstur på 12 km. Nu havde det jo regnet hele dagen, så jeg fandt hurtigt ud af at jeg skulle have haft skærme på cyklen.
De blev så købt lørdag formiidag, hvor vi har haft en skøn tur i gågaden i Viborg, fik også tid til at nyde en Cappucino på Cafe Baghuset. Hertil eftermiddag har Conny og jeg været ovre og spille en double kamp i tennis. Jeg må desværre indrømme at vi tabte 6-7, 4-6. Men god motion og ingen skam at tabe til Betty & Jan.