onsdag den 24. juli 2013

Tirsdag den 23. Juli 2013, Eyjafjallajökull & Den Blå Lagune

Vi kunne sove længe idag, idet det bliver en ekstra lang dag. Så vi stod på bussen omkring kl. 9, og kørte ud til Dyrhólaey. Herude er der et stort fuglefjeld med en Søpapegøje koloni. Vi kunne se fuglene helt tæt på, og der var mange af dem. Søpapegøjen er her at yngle i 5 måneder om året, og resten af året er den på vingerne. Efter mange fotos og gode videoklip, så kørte vi videre til et fotostop ved vulkanen og gletscheren Eyafefllajökul, som jo forårsagede store problemer for flytrafikken.
DSC05181  DSC05368  DSC05373
Vi gjorde holdt ved Skogafoss, som er det sidste vandfald vi skal se på denne dejlige tur i Island. Jeg gik op på toppen af Skogafoss, og gik sammen med nogle af gæsterne til vandfaldet før Skogafoss på elven. Deroppe var der en rigtig god udsigt, og der var også en flot regnbue over vandfaldet.
Nede igen fik jeg taget et billede af mig selv, og så var der kaffe og småkager ved bussen.
DSC05382 DSC05390 DSC05409
Vi kørte nu hen til et visitorcenter hvor vi skulle se filmen om udbruddet på Eyjafjallajökull. Det er landmanden på Porvaldseyri der har fået lavet denne film. Efter filmen fik vi frokost i det fri, og så skulle vi over på Porvaldseyri og se gården, som ligger lige neden for Eyjafjallajökull, og høre lidt om de gode ting der fulgte efter askeudbruddet. Olufur fortalte om driften på gården. Olufur dyrker byg, hvede, græs og raps. Græset kan de høste tre gange omåret, og det skyldes det lag aske på 5 cm de fik efter udbruddet i april 2010. I en måneds tid var jordskorpen med aske 25 grader varm. Af rapsen laver de rapspiller og rapsolie. De har 55 malkekøer, som alle selv sørger for at gå ind til malkerobotten, når de føler de er klar til malkning.
 
Turen fortsatte så til Reykavik og Keflavik. I Keflavik fik vi et hurtigt stop på vort hotel - det var bare lige op på værelset og pakke badetøj og håndklæde. Vi skulle nmelig ud til den Blå Lagune og have en afslutnings dukkert, med efterfølgende middag i Restaurant Lava. Den Blå Laguna er rest vand fra et kraftvarmeværk af samme navn, men det gjorde det ikke mindre lækkert. Der er op til 70 forskellige helende mineraler i vandet. Vi fik også kisel-mudder i ansigtet, det skulle gøre os 10 år yngre hvis det fik lov at sidde i 15 minutter. Vandet i den Blå Lagune svinger i temperatur fra 35-39 grader. Det er varmest lige ved indpumpnings stederne, men er jo dejlig over alt i lagunen.
 
Vi sluttede af med en fin 3-retters menu, sang og fællesfoto på restaurantens tag med Solnedgang i  horisonten.
DSC05482DSC05510DSC05504

tirsdag den 23. juli 2013

Mandag den 22. Juli 2013, Islagunen & Gletschervandring

Dagen startede med en køretur på omkring halvanden time, for at nå frem til Jökulsárlón Is-lagune. Vi blev delt i 2 hold. 1. hold var 22 som skulle bruge oversættelse til dansk, og mit hold var 10 der kunne forstå engelsk. Vi skulle med Amfibie-køretøjet kl. 10. Dette køretøj er fra Vietnamkrigen.
DSC04849 DSC04869 DSC04879
Jökulsárlón Is-lagune har været brugt til en James Bond Film - Die Another Day - hvor Agent 007 og skurken kører på isen imellem isbjergene. Vi skulle dog sejle, og det var helt fantastisk at komme så tæt på isbjergene, som er brækket af en af gletshertungerne på Vatnajökull. Gletscheren kælver hele tiden, og trækker sig 100 meter tilbage om året. Selve is-lagunen er kun 80 år gammel.
DSC04899 DSC04910 DSC04931
Vi kørte videre syd på lang Vatnajökull gletscheren, som er på størrelse med Sjælland og Falster. Skønt at se alle de gletscher tunger langs vejen. Næste destination var Skaftafell, hvor vi skulle spise frokost.
Vi kørte ind til Campingpladsen ved Svinafell, hvor vi lavede frokost i det fri. Så gik turen videre ud til Skaftafell, hvor vores guider ventede.
 
Alle mand fik et par is-sko til at sætte under vores vandresko. Vi skulle dog ikke tage dem på endnu, idet vi først skulle vandre et par kilometre ind i området. Vi kom frem til gletscher elven og ude i elven lå nogle bakker. Det lignede jorddynger, men var "Dead Ice" - Is der var kælvet men ikke smeltet, fordi de er dækket af op til 4 meter jord. Vi skulle ud at gå på sådan en "Dead ice" isbjerg. Dette isbjerg forventes at være smeltet bort om 1-2 måneder, og så skal der laves en ny sti til gletscheren.
DSC04972 DSC05022 DSC05046 
 
Da vi kom frem til foden af gletscheren, påsatte vi vores is-sko, og blev delt i 3 grupper. Vi gik stille og roligt ud på gletscheren, og gik opad. En underlig følelse at skulle gå med høje benløft på isen. Samtidig var det også en fantastisk oplevelse og der er meget smukt på gletscheren. Vi så nogle store huller som gik over 100 meter ned i gletscheren. Det er smeltevandet som laver disse huller, som det ikke er en god ide at falde ned i - iskappen er ca, 400-600 meter tyk på gletscheren. Vi stopper ved en lille bæk som strømmer ned ad gletscheren, og her smager vi på det foryngende vand. Og vis får også et lille stykke is. Det siges at man bliver 10 år yngre når man spiser is fra gletscheren - synes dog ikke at det virker......
 
DSC05015
Vi går ned til kanten (morænen) og ser hvordan gletscheren skraber langs bjergsiden. Sneen/isen på gletscher-tungen er ca. 600 år gammel. Vi går videre op ad gletscheren til vi helt tydelig kan se is-vandfaldet. Her tog vi gruppebillede og også billeder individuelt, så vi havde lidt bevis for vores bedrift. På vejen ned så vi flere gletscher-mus og rotter. Gletscher-mus er rullesten, som er overgroet med mos og rotterne er de lidt større sten-mostotter. Det tager mere end 30 år for en sten at blive total indhyllet i mos, og dermed blive en gletschermus.
 
Da vi kom ned igen, gik vi tilbage til busserne, som er gamle amerikanske skolebusser. Tilbage ved turistcenteret fik vi kaffe og kage, og så stod vi ombord på vores bus og kørte imod Vik. Udervejs passerede vi et kæmpe område med gammelt lava, vi kørte 50 km igennem dette lavaområde. Og helt frem til 60 km før Vik, passerede vi den sidste elv fra Vatnajökull gletscheren. Mange fik en lur i bussen, det har været en dag fuld af oplevelser og masser af frisk luft.
DSC05061 DSC05069 DSC05107

søndag den 21. juli 2013

Søndag den 21. Juli 2013, I Sneen

Afgang fra Eigilsstadur og imod syd ad hovedvej 1. Udenfor byen drejede vi til højre og kørte på öxi-vejen. Öxi-vejen er en smuk tur på grusvej med stigniingsprocenter på 17%. Vejen er også smal, så der kunne ikke laves fotostop, og dog, så kunne vi lave Japansk Fotostop - altså vi kom ikke ud af bussen, men tog billeder ud af vinduet, mens bussen satte farten ned.
Vi kom dog til en enkelt p-plads ved et vandfald med udsigt til fjorden. Lidt senere ankom vi til Djupivorgur, hvor vi skulle på Hotel Framtid og have formiddagskaffe med brød.
DSC04596 DSC04597 DSC04598
 
Turen fortsatte så imod Höfn og videre til vores hotel i Nesjum, hvor vi havde toiletstop inden turen gik videre til  Vatnajökull Gletscheren. Ved foden af gletscheren blev vi samlet op af 3 super-jeeps, der skulle køre os de 23 km op ad bjergvejen til vores destination på kanten af - Vatnajökull gletscheren.
Ved ankomst på fjeldet startede vi med en frokost bestående af  brocolli suppe og salatbar.
DSC04617 DSC04638 DSC04640
 
Så fik alle udleveret en foret køredragt, gummistøvler og hjelm. Guiden gennemgik proceduren for vores tur på gletscheren, og fortalte lidt om snescooteren. Vi gik sammen 2 og to, og fik tildelt en snescooter. Vi skulle holde 20 meter til den foran, og der måtte ikke overhales. Vi kom afsted og det nok lidt sløvt, da nogle ikke var så vilde med hastigheden. Så efter vores fotostop blev i delt i 2 hold; De sløve og de fartglade. Det er lettest at styre snescooteren hvis hastigheden er imellem 30 og 50 km/t.  Det var fedt at få lov og vride håndtaget. Turen sluttede efter en times tid, og afslutningen var en Vatnajökull Gletscher-øl. Øllet kan kun købes i området og er brygget på vand fra gletscheren og urter i området. God mørk øl, der minder lidt om en juleøl.
DSC04651 DSC04674 DSC04678
 
Vi blev kørt ned fra gletsheren i super-jeeps, og landede på hotel Jökull ved 6-tiden.

lørdag den 20. juli 2013

Lørdag den 20. Juli 2013, Helvedets Køkken og Vandfald

Som sædvane startede dagen med en god morgenmadsbuffet, med gode vafler idag. Omkring kl. 8 kørte bussen hen til Gödafoss - Gudevandfaldet. Det var her at Islændingerne smed de hedenske papirer i vandfaldet, da de i år 1000 skiftede til kristendom. Vandfaldet var utrolig flot og der var rigtig meget smeltevand, så det buldrede løs.
 
DSC04223 DSC04198 DSC04203 
 
Så gik turen videre til Myvatn og Helvedes Køkken. Vi gjorde holdt ved flere udsigts punkter, blandt andet også ved det område hvor de lokale bager brød i damp-ovne. Vi gik en tur i Helvedets Køkken - Gordon Ramsey var der ikke. Det lugtede meget af svovl, og vi fik historien om hvad dette område blev brugt til under krigen. Islændingerne samlede svovl-vandet op og udvandt krudt, som blev solgt til de Europæiske lande under krigen. Idag samler man noget af det kogende mudder, og sælger det i butikkerne..
 
DSC04320 DSC04329 DSC04346
 
Vi kørte til Krafla. Vi gik ind ad stien, hvor vi kunne se både den gamle lava, og den nye lava fra udbruddet i 1985. Udbruddene i dette område, var ikke et tradionelt vulkanudbrud, men derimod ligesom at man havde lukket en lynlås op i klipperne, så kom der ild og lava op i lange kløfter. Det var flot at gå rundt imellem denne høje lava. Sidst på turen skulle vi over en lille sne-tunge. Krafla er beliggende i 560 meters højde over havet.
 
Efter gå turen lavede vi frokost, og spiste den i det fri. Vi havde købt røget laks i området. Heroppe bruger man ikke træ, når der ryges, men derimod fårelort. Men det smagte rigtig godt - laksen altså.
 
Turen gik nu videre ud til Islands største vandfald, Detifoss. Efter en kort vandretur kom vi til et udsigtspunkt, hvor vi kunne se det andet vandfald på denne elv; Sellfoss. Der er 3 vandfald på denne elv, hvor Dettifoss er den sidste og største, den giver 500 kubikmeter vand i sekundet. Vi gik videre og kom så til Dettifoss. Utolig flot og larmende. Vi så regnbuen spejle sig i vandstøv skyen.
DSC04487
 
Herfra gik turen nu til Eigilsstadur, hvor vi skal overnatte 1 dag. Imorgen går det videre ned langs fjordene til Höfn

Fredag den 19. Juli 2103, Myvatn & Hvalsafari

Vi tog afsted fra hotel Edda omkring kl. 8. Vi skulle køre til Myvatn. Modsat vejrudsigten så regner det her til morgen - surt, når vi mest skal bruge tørvejr.
Vi stoppede hos Freddy,hvor vi fik en kop kaffe, og nogle købte lidt i butikken. Vi kørte til et nærliggende fuglemuseum, imens det regnede mest. Der var udstillet 250 udstoppede fugle.

Så kørte vi til Hverfjall, som er en eksplosions krater. Vi skulle gå op på toppen, ca. 382 meter over havet. Solen var kommet frem og regnen var stoppet. Det var en god vandretur op på kraterkanten. Fra kanten kunne vi se rigtig langt. Vi kunne se over til Helvedets Køkken - hvor vi skal over imorgen. Men også udsigten over Myvatn Sø var helt enestående, og jo ikke mindst det 100 meter dybe krater.

Vi gik ned igen og kørte til Dimmorgir Lavaslottene. Her er der mange forskellige lava formationer. Der er også nogle der ligner mumi-trolde og andre fantasi-dyr, kun vores fantasi satte grænsen for oplevelsen. Efter en rundtur i lavaslottene, gik vi op til restauranten og fik friskrøget Ørred fanget i Myvatn søen. Det var utrolig lækker frokost.

Så gik turen videre til Husavik, hvor vi gik ombord på Bjössi Sör, en Whale Watch båd. Vi sejlede ud i fjorden, og der gik ikke længe før vi så den første pukkelhval. Jeg har ikke tal på hvormange hvaler vi så, men det var mange. Der var også enkelte delfiner og marsvin. Der blev fotograferet på livet løs, og alle fik noget i kameraet, om det så var mest hav eller hvaler vides ikke med sikkerhed.

Turen gik så hjem til Hotel Edda, hvor vi fik Plukfisk til aftensmad.

torsdag den 18. juli 2013

Torsdag den 18. Juli 2013, Glaumbær Tørvegård

Da vi stod op idag, var vores Hestetøj blevet vasket og tørret. Skoene havde stået på varmerørene siden vi ankom igår, så de var tørre igen efter den våde ridetur igår. Efter morgenmaden pakkede vi vores nye bus og drog afsted mod nordøst. 
 
Vores første stop var i Glaumbær. Her er der en tørvegård, som er fra det 14. århundrede. Man havde ikke mange træer til at bygge med, så de har istedet brugt sten, tørv og drivtømmer. Med den moderate regnmængde der falder på Island, kunne tørvehusene holde i ca. 90 år. Huset har kun 1 indgang, og fra indgangen er der en 22 meter lang fordelingsgang.
 
DSC03099 DSC03105 DSC03114 
 
Vi sluttede af med at få kaffe i kaffehuset, hvor vi sad i de fine stuer, Kaffestuen var bygget i 1883. Ovenpå stuerne var der et lille museum, der viste en bolig med indretning. Til kaffen fik vi traditionelle pandekager rullet som et rør, og en klejne med kommen.
 
DSC03135
 
Turen gik så videre op imod Akureyri. I Akureyri stoppede vi ved den Botaniske Have, og gik ind til en lille Cafe. Her skulle vi have vores frokost, som idag var grøntsagssuppe og salatbar. Nu vart iden givet fri frem til kl. 16:15 hvor vi skulle mødes ved kirken. Jeg gik en tur rundt i byen, som lever hovedsageligt af krydstogtsturister og ski-turister. Fra byen kan man hele året komme på Heli-Skiing, og om vinteren er der flere skisportsteder omkring byen. Idag var der også sne på toppene. Eftermiddagen sluttede på en cafe, hvor Lone, Fridrik og jeg fik en kop kaffe med tilhørende gulerodslagkage, mums.
 
DSC03209-001 DSC03219 DSC03221
 
Vi mødtes alle ved kirken, og gik ind og så på indretningen, og de mange glasmosaikker som fortæller Islands historie frem til idag. Efter rundturen i kirken kørte vi til vores hotel, 30 km udenfor Akureyri i byen Storutjarni, hvor vi skal sove de næste par dage.

onsdag den 17. juli 2013

Onsdag den 17. Juli 2013, På hesteryg

Omkring kl. 8 sadlede hold 1 op på de islandske heste, og red ud på deres tur. Jeg er på hold 2, og vi skal afsted omkring kl. 10:30. Så formiddagen blev brugt på en tur i hotellets hottub (Varmtvands Gryde).
 
Vi fik alle tildelt en hest, og alle kom også op på hesten. Vi red afsted på række, og det gik rigtigt fint. Vi krydsede flere vandløb, og det gav våde sko og bukseben. Det var lidt koldt for fødderne efter 1. passage, men det glemte jeg igen, da vi skulle passere flere vandløb. Ole kunne se at det var lavvande ved stranden, så vi red derned og skulle krydse over til den anden side. Vandet var omkring 5 grader og 1/2 meter dyb. Pludselig stejler en af hestene og skræmmer en anden, så 2 gæster ryger i vandet.
Begge overlevede uden større men, udover forskrækkelsen.
DSC02952 DSC02962 DSC02974
Efter rideturen spiste vi frokost - suppe og chokoladekage m/is til dessert. Så var det tid til at pakke bussen, og komme videre rundt på vores rundrejse. Vi kørte ind over halvøen og videre op langs fjorden. Landskabet ændrede sig væk fra lavafelter og mere over imod bakker som vi kender hjemmefra. Utrolig smuk tur - hvis vi lige ser bort fra at turen var på en grusvej, som var som et vaskebræt flere steder. Vi gjorde holdt hos en keramiker, og flere fik købt souvenirs med hjem. Dagen sluttede på Hotel Edda i Laugarbakki.  Senere på aftenen skulle vi ud og bytte vores bus, da den har smidt en del olie de sidste dage.

tirsdag den 16. juli 2013

Tirsdag den 16. Juli 2013, Snæfellsness

Der var morgenmad kl.7:30, og vi blev bedt om at pakke noget varmt tøj til idag. Det bliver en lang dag der starter med en køretur ud på Snæfellsness. På spidsen af halvøen er den en gletcher, Snæfellsjökull, som er 1050 meter høj. De øverste 400 meter er selve gletscheren.

Fridrick - vores chaufør - har fødselsdag idag, og han har bestilt noget blandet vejr. Men det vil klare op de næste dage, når vi bevæger os op på nordlandet, der er lovet op til 20 grader.

Køreturen ud på Snæfellsness, er meget smuk. Meget grønt. Enkelte steder er der varme kilder, og de bruger det varme vand til at tørre torskehoveder, som eksporteres til asien, hvor tosrkehoved suppe er en delikatesse.

Første stop var i Budir, som ikke er en by, men er et lavafelt område med et sommerhotel og en lille kirke. I dette lavafelt gror der rigtig mange forskiellige blomster. Stranden her ved Budir er helt enestående, idet den som den eneste er med lys sand. Alle andre strande er sorte, som lava. Der var mange flotte formationer af kulsort lava, det så ud som om det var blevet skabt igår. Men lavaen er over et hundrede år. Der var begyndt at komme mos på lavastenene. Vi så en Ederfugl med 2 unger nede i vandkanten. 

Vi ankom til Helnar, hvor vi stod af bussen og gik til Arnastapi, en gåtur i bakket lavaterræn på omkring 4,5 km. Det var en flot vandretur, hvor vi så mange fugle, høje klipper og blomster. Efter gåturen kørte vi til en restaurant og fik vores frokost, som idag var championsuppe efterfulgt af en stor portion torsk på en bund af hele bygkorn og diverse grønt.

Ombord på bussen igen, får vi beskeden at bussen skal på værksted senere idag, imens vi er ude at sejle i aften. Vi kører rundt om pynten på Snæfellsness og videre over på nordkysten, som er meget anderledes i forhold til sydkysten. På nordkysten af Snæfellsness halvøen er fyldt med skarpe klipper, også ude i vandet.

Vi kørte ind forbi Bjarnarhöff, hvor vi skulle se en lille kirke, og så skulle vi se et lille museum om fangst af Grønlandshaj. Vi skulle også smage Hakal - Grøndlandshaj. Grønlandshajen bliver skåret ud i 10 kg. store stykker, som tørres i op til 20 uger. Vi fik et lille stykke haj med en spids "den sorte død". Bagefter gik vi op og så tørrehuset, som også blev brugt til at tørre fisk og lam.

Efter denne oplevelse kørte vi til Stykkishölmur, hvor vi skulle ud at sejle med Seatours. Vi sejlede afsted ud på fjorden og stoppede ved nogle forskellige øer, også mange forskellige fugle. Men alle var mest interesseret i at se Søpapgøjen. Men der skulle gå lidt tid førend vi så de små Søpapagøjer. Inden da skulle vi have et trawl ned på bunde og fange søpindsvin og kammuslinger. Så vi samledes alle på bagerste dæk, og så var der friske kammuslinger til alle, og søpindsvin til alle mændene - det er havets viagra. Det var første gang jeg smagte kammusling direkte fra havet, og det var utroligt lækkert.
Efter dette tag selv bord, sejlede vi til en Søpapagøje koloni. Vi så mange påkilpperne og også nogle som fløj. Søpapagøjen slår 250 gange i minuttet med vingerne for at kunne flyve. 

Inden vi sejlede ind igen, skulle vi nyde en stor buffet, med bla. hvalkød, laks og kammuslinger.

Mandag den 15. Juli 2013, Hraunfossor, Barnafossor & Gråbrok

DSC01985Dagens køretur op imod Eldborg, startede ved Pingvellir, hvor vi så på ønskebrønden og den lille kirke. Det var en hyggelig lille gåtur her fra morgenstunden.

Så gik turen videre ad indlandsvejen tværs over den golde stenørken. Vi kører på Kaldidalur vejen, som er en grusvej der kun er åben om sommeren. Vejen varierer i højde fra 100 – 725 meter over havet. Midvejs har man mulighed for at køre væk fra vejen, såfremt bilen ikke kan klare den hårde vej. Vores chauffør er frygtlæs og vi fortsætter til den bitre ende på vejen. Det var en flot tur, hvor vi også havde det kaffestop ved en klippe-varde. Her var det stadig felter med sne.

DSC02096For enden af vejen stoppede vi ved to vandfald – Hraunfossor (udtales Huranafossor) og Branfossor. De var flotte og igen var der meget vand. Vandet i Barnfossor er smeltevand fra en gletscher. Vandet i Hraunfossor er ferskvand som kommer ud af lavaen. Denne vandstrøm ophører om ca. 2 måneder.

Vi kørte videre og kom til et varmeværk, der udnytter varmen fra undergrunden. Her skulle vi have vores frokost. 5 personer blev udvalgt til æggemænd – disse skulle sørge for at poser med æg kun var i det varme vand i 7 minutter. Så vi fik friskkogte æg med tomater fra Fridheimar.

Efter forkosten tog vi på et sidespring, så istedet for at køre til Hotel Eldborg, tog vi et smut til en vulkan. Vi gik op på vulkanen, og kunne gå en tur langs kraterkanten. Hyggelig tur i regn og solskin. Sidst på dagen ankom vi til Hotel Eldborg, hvor jeg efter vi havde pakket bussen ud, gik det varme udendørs bad.

Hertil aften har vi fået en lækker tre-retters menu, bestående af:  Tomatsuppe, Kødbuffet med Vågehval, Heste-mørbrad, Lammekølle og en Skyrkage til dessert.

DSC02181  DSC02138  DSC02058