onsdag den 11. juli 2012

Siams Store Oplevelser - 14 dage i Thailand


Så har jeg bestilt en rundrejse i Thailand ”Siams Store Oplevelser”. Det er en tur som starter i Bangkok hvor vi bl.a. skal besøge Wat Trimitr Templet med den store Guld Buddha. Fra Bangkok går turen videre imod nord med tog fra Hualampong til Phrae.

I Phrae skal vi se en drypstensgrotte og besøge en bjerglandsby. Senere skal vi helt ned i gear på cykel rundt i det lokale område omkring Phrae. Herfra går turen videre imod nord til Chiang Rai, hvor vi skal se det Hvide Tempel (Wat Rong Khun). I Den Gyldne Trekant, hvor Thailand, Laos og Burma mødes, skal vi ud at sejle på Mekong floden ved grænsen til Laos.

I Chang Mai skal jeg ud at ride på elefant i junglen, og ned ad floden på bambus flåde. Senere skal vi op ad bjerget Doi Suthep og se templet Wat Phra That Suthep fra 1383, hvorfra der også er god udsigt over Chiang Mai området. Herfra flyver vi sydpå i gen og lander i Hua Hin, hvor jeg skal være 3 dage på hvide sandstrande.