mandag den 30. august 2010

Great Barrier Reef

IMG_0280 Idag har jeg været ude at snorkle på den ydre del af Great Barrier Reef. Vi var en gruppe på 6 snoklere hvoraf 4 skulle have et prøvedyk. Derudover var der yderligere 15 dykkere. På vej derud var der en del som blev søsyge, jeg slap.

IMG_0324 Første stop var på Hastings Reef, The Fishbowl, og her var der virkelig meget at se på. Jeg var i vandet af 3 gange, fordi at strømmen var utrolig stærk, så gode benkræfter var en nødvendighed. Men det var rigtigt flot derude. Inden vi sejlede videre efter 2 timer på dette sted, så blev der serveret en god frokost ombord, der var dog nogle som ikke kunne spise, da de stadig var syge.

IMG_0401Andet stop var på Michaelmans Reef, Turtle Bommie. Det var tættere på kysten, men her var strømmen værre endnu, så os der snorklede var kun i vandet i en ½ times tid, så var alle bare trætte. Dykkerne kom op efter 45 minutter. Herefter sejlede vi tilbage til Cairns.


IMG_0336 IMG_0349 IMG_0362
IMG_0396 IMG_0402 IMG_0436

søndag den 29. august 2010

Kuranda & Tjapukai

Idag tog jeg afsted på tur i regnvejr. Godt nok skulle jeg i regnskoven, men havde dog forventet lidt tørvejr, men nej – det har regnet hele dagen. Pyt, vejret kan vi ikke ændre, men turen var bestemt god alligevel.

DSC02551 Den første del af turen skulle jeg med Scenic Railway fra Freshwater Station udenfor Cairns og op til Kuranda. Det er en tur på et gammelt baneanlæg som snor sig op ad bjerget, med en pæn stigning. Undervejs er der en masse broer og nogle tunneller, alt sammen lavet for rigtig mange år siden uden brug af moderne hjælpemidler. Turen varer 75 minutter.

DSC02595 I Kuranda som er en lille by på toppen, er der forskellige wildlife parker, og jeg tog et kig på en Sommerfugle farm. Der var også mulighed for at se fugle og koalaer. Men byen lever såmænd af turisterne, så der var selvfølgelig også spisesteder og souvenirboder. Fra Kuranda skulle jeg videre ned igen til Tjapukai. DSC02621 Turen ned var med Sky-Rail, en 7,5 km lang gondol svævebane, med plads til 6 personer i hver gondol. På tuen ned kan man se regnskoven sådan lidt foroven, men pga. regnen var udsigstfoholdene ikke gode.

I Tjapukai skulle vi opleve nogle lokale Aborignal shows og lære lidt om hvordan de mener vores verden er opstået.

DSC02649 DSC02650 DSC02654

lørdag den 28. august 2010

28/8 Hav Kajak på Fitzroy Island

IMG_0208 Idag skulle jeg møde ved Reef Fleet Terminalen kl. 8, for at få diverse billetter og en kupon til frokost. Det tog 45 minutter at sejle til Fitzroy Island. Vel ankommet bliver vi budt velkommen af vores guide, Elise, som fortæller at vi skal mødes ved hav kajakkerne kl. 10.
IMG_0149 Efter gennemgang af padling og sikkerheds instrukser, bliver vi iklædt en sikkerhedsvest og får udleveret snorkel udstyr. Jeg skal så sejle sammen med en pige fra Jugoslavien, hun vil dog ikke styre, så den ære får jeg så. Det gik nu ret fint, det sværeste var egentlig balancen. Vi sejler afsted i en gruppe på 4 havkajakker og så guiden Elise. Vi skulle have været på stranden ved Lille Fitzroy, men vinden kom fra  Sydøst, så det var ikke muligt at passere de høje bølger af hensyn til sikkerheden. Så vi sejlede derud i nærheden og vendte så om og sejlede lidt tilbage, og fandt en strand. Vi kunne nu hoppe i vandet og snorkle lidt på det lille rev som er rundt om Fitzroy Island. Det var flot, og en god forsmag på hvad venter på mandag på Outer Barrier Reef.
IMG_0161 IMG_0198  IMG_0153
Eftermiddagen brugte jeg på en gåtur ind i regnskoven på Fitzroy Island. Her stødte jeg på en af de lokale beboere, en stor Goana Øgle.
IMG_0212 IMG_0226

27/8 Cairns City

DSC02469 Efter et par timers flyvning ankom jeg til Cairns omkring kl. 13. Efter at jeg var belvet indlogeret på Tropical Queenslander dyppede jeg lige fødderne i poolen. Det er meget varmere heroppe i den tropiske del af Australien, idag ca. 30 grader.

Jeg har været en tur rundt i byen og se lidt på det hele. Lige i disse dage er der festival med aktiviteter, kunstneriske indslag og musik rundt i hele byens centrum. Noget er gratis, og andet foregår i teatret. Lige midt i byen ved esplanaden foregår der en masse, og her finder man også byens fælles pool, nok lavet fordi at der i farvandet findes krokodiller og bunden er ret mudret.

DSC02506 DSC02483

torsdag den 26. august 2010

26/8 Tangalooma Island Resort

DSC02333 Så kom dagen hvor jeg skulle rigtig tidlig op, for at tage en taxa 20 km mod nord til Tangalooma færgen. Det var utroligt koldt imorges, sådan lige omkring 12 grader. Men jeg var besluttet omkring at jeg ville derover i shorts, så jeg tog en jakke med, god ide.

DSC02336 Vi tog afsted fra havnen i Pinkenba kl. 7.30 og landede på Tangalooma Resort kl. 8.15. Det var stadig lidt koldt, men det blev hurtigt opvejet af en gåtur langs stranden til de skibsvrag der er ud for kysten i den nordlge ende af øen. Og så så jeg oså en katamaran færge styre lige direkte mod stranden, fandt dog ud af at det var bilfærgen.

DSC02411 DSC02418 Efter frokost, skulle vi mødes til en ørken safari, og det var noget af en køretur ind igennem skoven/bushen, og så pludselig dukker dette kæmpe område op midt på øen, der er sand så langt øjet rækker. Vi kører ned i en dalsænkning og her stopper bussen så. Nu skal vi gå op på klitten med et bræt, og så køre ned igen liggende på brættet. Hastigheden kunne nå op på 40 km/t. Det var vildt sjovt.

DSC02456 Da jeg kom tilbage til resortet igen, skulle jeg have tiden til at gå, inden vi skulle fodre delfiner. Så jeg tog med på en Quad Bike tur, rundt på øen. Men så kom det som jeg havde ventet på hele dagen, nemlig Delfin fodringen. Jeg kan kun sige WAUHHH sikken en oplevelse, at håndfodre vilde delfiner.

25/8 Springbrook National Park

Idag tog jeg på tur med Eco Bushtours, og efter en kort opsamlingsrute i Brisbane og Gold Coast, kørte vi ind i dalen, for at komme til den første bushwalk.

DSC02118 Vi gik på en rundtur, hvor hoved attraktionen er et naturligt skabt hul i en klippe, hvor vandet foser igennem. Inde i klippehulen var der også glow-worms, men de er kun aktive om natten. Men udover dette fantastiske vandhul, var der naturligvis også regnskoven, og det stille natur det DSC02167indebærer.

Efter at have gået rundt på denne sti, som egentlig kun er 2 km, men så er der jo lige højdeforskellen på 200 mtr. Turen rundt tog omkring 1½ time, hvorefter vi kørte til et udsigtspunkt, hvor vi også fik en kop the/kaffe i et picnic område.

DSC02223 Så gik turen til endnu et flot område i regnskoven, dog skulle vi nu udfordres lidt på vores kondi, idet denne sti blot er 1 km lang men med en højdeforskel på 400 mtr. Den ældre del af gruppen måtte opgive på halvvejen. Men forenden af denne sti var det stort vandfald, som man kunne komme om bag ved. Og igen en flot natur oplevelse. Se bare billederne herunder.

DSC02204 DSC02255 DSC02211 DSC02327 DSC02276

24/8 Croc Express

DSC02097 Idag har jeg været på tur med Croc–express til Australia Zoo. Det er den Zoolgiske have som Steve Irwin har anlagt sammen med hans familie inden hans død.

Der er så mange dejlige dyr i denne have, og mange af dem må man røre ved, det er ligesom om de faktisk nyder at blive kløet lidt. Det var muligt at røre/klappe Koalaer, Kænguruer og så de mere kendte klappedyr såsom geder, grise og køer. Det var dog ikke muligt at klappe en Krokodille eller andre af de mere eksotiske rovdyr. Jeg vil lade billederne tale…..

DSC01912 DSC01933 DSC01957 DSC02043 DSC01980 DSC02070

mandag den 23. august 2010

Rejsedag til Brisbane

DSC01819Idag har været sådan lidt af en transit dag, hvor formiddagen har gået med ventetid i Sydney Lufthavn, og et par timer senere med lidt ventetid i Brisbane, for at komme til hotellet.

Jeg kan igen ikke klage over udsigten fra hotellet, lige ned til floden. Har været på en lille tur ind til centrum, bare sådan for at strække benene og få en ide om hvilken by Brisbane er. Det er billigt at tage færgen som sejler i fast rute på floden, 1-dags billet 7 $AU.

DSC01852

søndag den 22. august 2010

Sidste dag i Sydney

Tiden går alt for hurtig. Idag har jeg været i Aquarium, Wildlife og Tower Oztrek. Og efter at noget af dagen er gået med rigtige turist attraktioner, så gik jeg en tur igennem den Botaniske have og ned forbi Operahuset. Det er tydeligt at det er weekend, idet der mange flere mennesker på gaderne og i parkerne. Fra Circular Quay tog jeg færgen tilbage til Darling Harbour og hotellet. Imorgen går turen nordpå til Brisbane

DSC01658 DSC01700

DSC01747 DSC01818