Grotter & Slanger

Vi forlod Knotts Crossing Motellet efter en god nats søvn. Alle var lidt trætte ovenpå den sejltur vi havde igår. Vi kørte ind til Katherine og spiste morgenmad på “The Coffee Club”. Lidt dyrt men til gengæld rigtig godt.
Efter morgenmad tog vi ud til Cassandras onkel Mostin, som har en grotte på hans grund. I grotten så jeg 3  Brown Treesnake. Giftig nok til at slå ihjel. Det var flot nede i grotten.

Efter besøget hos Mostin, kørte Susanne, Cassandra og Brent tilbage til Darwin. Jeg tog derimod mod syd, for at komme ned og se Cutta Cutta Caves, altså mere grotte besøg. Cutta Cutta Cave er 650 mtr. dyb/lang, men man kan som turist komme ca. 200 mtr ind i grotten. Jeg var på en guidet tur derind, og hvis man bruger sin fantasi lidt kan man godt se at billedet til højre ligner Elvis.
 

25/9 Katherine Gorges

Så oprandt dagen hvor vi skulle sejle op til 6th Gorge i Katherine Gorges. Vi tog ud til Besøgscenteret kl. 8 for at hente vores Campingtilladelse. Man skal nemlig have tilladelse til at overnatte i naturparken. Efter at have fået tilladelsen fik vi udleveret vores 2 kanoer. Susanne & Brent i den ene, og Cassandra og jeg i den anden. Vi tog ud på vores færd ned i gennem disse fantastiske kløfter. For enden af den første skulle vi skifte kano, så vi måtte slæbe alt vores udstyr ca. 400mtr. Så gik turen videre i den anden kløft, og forenden af denne, skulle kano og udstyr slæbes over en masse glattevsten. Lidt trættende, men vi vidste jo godt at der ikke er så meget vand i kløften her i slutningen af Tørtiden.
Vi sejlede så videre i den tro at det ville blive omtrent lige så let ved den næste passage. Men her tog vi da grueligt fejl. Det var simpelthen umuligt at komme fra 3rd gorge til 4th gorge, og lidt senere efter en vandretur var der også problemer imellem 4th gorge og 5th gorge.

Vi valgte at vandre en tur så langt vi kunne komme, i håb om at vi kunne vandre til campingpladsen i 5th gorge. Vi kom til enden af 4th gorge, og så kunne vi ikke komme længere. Så vi gik tilbage til vores kanoer og sejlede tilbage til startpunktet i 1st gorge. Vi talte med kontoret hvor vi havde lejet kanoerne og de tilbagebetalte en stor del af vores leje.

24/9: Gunlom Waterfall Creek & Edith Falls

Kørte fra Darwin tidligt for at komme ud på Stuart Highway. Kørte 200 km mod syd til Pine Creek, derefter drejede jeg mod vest og fortsatte ind ad Kakadu Highway 70 km. Så skulle jeg ind til Gunlom Waterfall Creek, og det er på 4WD Gravelroad = Vaskebræt Grusvej 37 km.
Da jeg endelig landede ved Gunlom gik jeg først ned til Ploungepoolen, men der var midlertidig badeforbud fordi de var ved at genplante området. Nå men så måtte jeg jo klatre op til det øvre pool område, som er placeret på toppen af vandfaldet. Det var utroligt flot da jeg først kom derop. Jeg havde badetøjet med og var ikke længe om, at hoppe i en af de mange pools deroppe. Billederne herunder er fra Gunlom.
 
Efter at have badet og vandret ned igen, kørte jeg tilbage til Pine Creek, og drejede mod syd igen. 50 km før Katherine drejede jeg ind mod Edith Falls. Her var vejen asfalteret, hvilket normalt er lig med mange mennesker. Og der var da en del som var kørt derud for at få en dukkert. Edith Falls var nok lidt skuffende efter Gunlom Waterfall Creek.

Efter en svalende dukkert kørte jeg til Katherine, hvor jeg skulle mødes med Susanne, Cassandra og Brent på Knotts Crossing Motel.

Crocodylus Park i Darwin

Jeg tog i Krokodille park idag. Cassandra fortalte at de havde mere end blot krokodiller derinde, så det var nok et besøg værd. Jeg ankom derude lige itide til at se krokodille fodringen. De får krokodillerne til at springe op ad vandet og hente deres pølser. Det skulle være helt naturligt for krokodillerne at springe op ad vandet, sommetider i næsten hele deres kropslængde.

Men ellers var der jo også andre australske og eksotiske dyr i parken. Men som altid i zoologiske haver, så er dyrene ret dovne midt på dagen. Hernede er de blot dovne hele dagen, idet det jo altid er varmt heromkring. Efter turen igennem parken, købte jeg et krokodilleskind i butikken, samt lidt at spise. Imorgen tager jeg afsted på en 4 dages tur til Katherine og den sydlige del af Kakadu.

Afslapning i Darwin

Ja det bliver ikke til meget i disse dage. Jeg slapper af efter en fantastisk tur til Alice Springs.

Har dog været ude at køre lidt rundt i Darwin og omegn. Darwin er jo en relativ stor by, når man ser på arealet. Billedet herunder er et panoramafoto taget imellem Fanny Bay & Nightcliff

 

Red Center Safari - Dag 4

19/9: Wallace Rockhole Aboriginal Community.  Jeg stod op kl. 6:30 for at se solopgangen, og tænk sig det var tørvejr. Efter morgenmad blev vi hentet af vores Aboriginal Guide Nigel. Han er  Bushtucker og skulle fortælle os om plante og dyrelivet i Wallace Rockhole. Der var megen information, men fortalt på en meget levende måde.

Efter en god lang tur i Wallace Rockhole, tog vi tilbage til Art Centeret, som er placeret tæt på vores camp. Vi skulle nu have en lektion i Prik-Maling, som er måden Aboriginerne i Central Australien maler deres drømme. Det var meget interessant og så skulle vi selv igang med pensler og prik-pinde. Jeg fik lavet et efter sigende flot bogmærke. Men bedøm selv.

Efter dette flotte arbejde, pakkede vi lejren ned for sidste gang og kørte ind mod Alice Springs. Men først skulle vi lige se nogle flere seværdigheder. Første stop var Stanley Chasm, som er en smal kløft som ender i en meget smal sprække. Gåturen derind var lidt besværlig på grund af den megen regn der var kommet de sidste 4 dage. Men det var blot endnu en udfordring.Efter Stanley Chasm tog vi til Simpsons Gab, som er en kløft kendt for de mange Klippekænguruer. Vi så 1 kænguru, men blot at se den dejlige natur var egentlig nok.

Red Center Safari - Dag 3

18/9: Kings Canyon. Endnu en dag hvor vi stod tidligt op. Vi skulle køre ud til Kings Canyon og så videre mod Wallace Rockhole over middag.
Da vi ankom til Kings Canyon var der neget vand i de Creeks som vi skulle passere på den lange gåtur langs klippekanten af bjergkløften. Stien er normalt en rundstrækning, men den sidste creek som skal passeres var lukket på grund af forhæjet vandstand, efter sigende 80 cm. Nogle ville ikke med op og gå på klippekanten, idet at det starter med en meget stejl stigning, som også kaldes “The Heart Attack Hill”, og så regnede det også en smule.
Det var da hårdt at gå op ad denne stigning, men så det heller i værre end som så, der var god fodfæste hele vejen op. Vi – en lille gruppe på fem - fik varmen i hele kroppen fra start. Vel over stigningen fladede terrænet mere ud og vi gik rundt deroppe i 1 times tid lang klippekanten. Så vendte vi rundt og gik tilbage samme vej igen. Denne vandretur var utrolig flot og bjergtagende. Synd at ikke alle fik set dette.

Efter at vi alle var samlet igen, kørte vi til Kathleen Springs og tog den lille gåtur ned til vandfaldet. I Kathleen Creek var der førhen en stor del kvæg, og det kunne man stadig se, fordi at de gamle indhegninger stadig står der. Så kørte vi tilbage til vores camp ved Kings Creek Cattle Station og pakkede det hele ned. Nu er vi på vej til Wallace Rockhole via Alice Springs. Det var egentlig meningen at vi skulle have været ad bagvejen rundt, men igen på grund af meget regnfald er denne vej blevet lukket af de lokale rangere, så det betyder en omvej på 400 km.
Vi endkelte stop undervejs, og lige omkring den Kamelfarm vi besøgte på vejen derud, ligger  Jim’s Place. Her mødte vi Dinki. Dinki er en verdensberømt Dingo, som har tillært sig at kunne synge til klavertoner. Det var meget underholdende. Vi fik også en del facts om Dingoen. Dingoen nedstammer direkte fra ulven, og lever også i flokke i naturen.
Så gik turen ind til Alice Springs hvor vi skulle besøge et Pizzaria, for at hente vores aftensmad. Og efter en god gang fastfood kørte vi igen imod Wallace Rockhole. De sidste 20 km var på en meget mudret og ujævn grusvej. Vel fremme ved Campen tændte vi et bål og hyggede der et par timer før det blev godnattid.

Red Center Safari – Dag 2

17/9: Kata Tjuta. Vi stod alle tidligt op (4:45), for at komme ud til Kata Tjuta og se solopgangen. Kata Tjuta betyder mange hoveder. Og der er helt næjagtig 36 hoveder, og de ligner alle skinheads der er faret vild midt i ørkenen. Området er 22 km i omkreds. Det højeste punkt er mt. Olga, som er 654 mter over terræn. Højsletten er små 600 meter over havet.
Da vi kom derud var skyerne ikke rigtigt forsvundet endnu, så igen blev vi snydt lidt. Men ingen kan jo spå om vejret. Efter denne lidt skuffende solopgang kørte vi videre rundt om Kata Tjuta for at komme til en vandresti til “Valley of the Winds”.
Vi gik derind og det var meget smukt inde ved udsigtspunket, hvor der var et flot skue ud over dalen. Vi skulle så videre ind imellem disse store Domes til et andet udsigtspunkt, men stien var desværre lukket på grund af den mængde regn som er kommet i den senere tid. Så vi kørte tilbage til Campen og pakkede. Vi kørte stille og roligt mod Kings Creek Cattle Station. Undervejs gjorde vi holdt ved udsigtpunktet til Mt. Conner. Dette bjerg ligner til forveksling Ayers Rock.

Red Center Safari – Dag 1

16/9: Uluru. Efter at jeg blev samlet op ved hotellet kørte vi sydpå til en Kamel farm. Der var mulighed for at få en ridetur mod en mindre betaling. Men som de fleste andre gik jeg ind og fik en kop varm kaffe og en sandwich. På turen ud mod vores Camp Site, skulle vi samle nogle deltagere op ved Uluru Airport. Vi kørte derefter til vores Camp. Vi fik indrettet os i teltene og fik også noget frokost.

Efter frokost kørte vi ud til Uluru-Kata Tjuta National Park, og første besøg var det kulturelle center, hvor historien om uluru og aboriginalkulturen bliver fortalt. Der var også mulighed for at købe forskellige former for kunstværker.

Så gik turen endelig til Uluru (Ayers Rock). Uluru som er det Aboriginale navn for den klippe som  ligger i ensom majestæt på højsletten er 348 meter over terræn og 3,6 km lang. En gåtur hele vejen rundt er ca. 10 km. Klippen er dækket af fint rødt ørkensand, og det der gør Uluru helt speciel er at den virker nøgen og fintslebet.

Vi startede med at køre en tur rundt om stenen. Så skulle vi på en guided tur ved et vandhul på den ene side af stenen. Her var der en masse Stenmalerier og vi fik også historien bag disse. Mange malerier var lavet for at informere andre jægere og beboere om de muligheder der er omkring Uluru.

Vi kunne nu vælge at går om til et mødested, 4 km, eller køre med bussen. Jeg tog sammen med 7 andre turen på gå-ben, det var en dejlig tur og gav også mulighed for at se stenen tæt på fra forskellige vinkler, samt at lære mine medrejsende bedre at kende.

Efter at vi alle var samlet igen, kørte vi om til et udsigtspunkt hvor vi skulle se Uluru i  solnedgangen. Der blev serveret champagne og snacks, men desværre var det lidt overskyet, så vi så ikke solen gå ned. Det blev bare mørkt. Som et lille lyspunkt valgte en ung herre på vores hold at fri til sin kæreste.