søndag den 5. februar 2012

5/2-12 På vej til Danmark

Nu har man endelig schancen for at sover længe på denne afrejse dag, men nej. Det indre ur er bestemt ikke gået i stå, så jeg måtte op kl. 7 – kunne ikke trække den længere. Men så pyt, tiden skulle jo nok kunne gå alligevel. Fik pakket det sidste og gik så i restauranten og fik en omgang morgenmad.
Bussen til Lufthavnen ville køre kl. 10, så tiden blev brugt på Jussi Adler-Olsen’s lydbog: Jorunal 64. Da jeg var kommet ud til lufthavnen gik jeg hen og vejde min kuffert, blot for at opdage at den var for tung, ikke meget - men nok. Så ompakning af diverse Kauri-ting til håndbagagen, så gik det lige.
Efter at være kommet igennem security og udrejse kontrollen, skulle jeg finde en måde at bruge de sidste Dollars. Det blev løst ved at købe lidt New Zealandske Cremer og Souvenirs, samt lidt at spise, man bliver let så lækkersulten i lufthavne.
Jeg sidder ligenu i Sydney og venter på Boarding til min Qantas Airbus A380 til London via Singapore. Jeg lander i London imorgen tidlig omkring kl. 6. Derfra skal jeg så med British Airways til Hamborg, hvor Lone’s søn Rasmus vil samle mig op, og køre mig til Bække. Så om alt går vel, er jeg hjemme imrogen eftermiddag efter en helt suveræn, uimodståelig, fantastisk og unik udflugt i New Zealand.
Glæder mig til at fortælle om min tur…..

lørdag den 4. februar 2012

4/2-12 Maungawhau

Efter at have fået morgenmad på hotellet og efterfølgende skiftet værelse, så begav jeg mig ud til lufthavnen for at aflevere min bil (jeg har kørt 1436 km i min Yaris). Da dette var overstået, stog jeg på AirBussen ned til centrum. Mit hotel tilbyder gratis transport til/fra Lufthavnen. Så det billigste var helt klart at betale 26 NZ$ for en billet tur/retur til City/Lufthavn.
DSC00786 Kiwi skulptur DSC00794
I Auckland centrum gik jeg først en tur på Queen Street, og fandt senere frem til at jeg ville en tur med rutebus ud til Maungawhau (Mt. Eden), som er det højeste naturlige punkt i Auckland – 196 meter over havet. Samtidig er det også en udslukt vulkan som sidst var i udbrud for 28.000 år siden, Krateret er 50 meter dybt. Det har indtil fornyligt været muligt at køre op til toppen i bil, men det er der lukket for. Så jeg gik på mine trænede ben til toppen, god workout.
Vel oppe på Mt. Eden, kunne man se ud over hele Auckland, helt fantastisk udsigt. Så manglede der kun lidt solskin og lidt færre skyer. Men New Zealand er jo “Landet med den lange hvide sky”.
Mt. Eden DSC00807 DSC00805
Da jeg var kommet ned igen og havde kørt lidt i bus, var jeg tilbage i Auckland City. Jeg gik en tur rundt og op forbi SkyCity, og så videre ned i  Katmandu butikken og handle lidt ind før jeg skal hjem til DK imorgen. Tog så turen med AirBus ud til Lufthavnen og derfra efter et opkald til hotellet videre til hotellet med shuttlebussen. Aften skal bruges på at få alt pakket ned i kuffert og håndbagage, og vejet ned til 23 kg i kuffert og 7 kg i håndbagage.
Vi ses i Danmark….. og snart i ny bil…..

fredag den 3. februar 2012

3/2-12 Ændring i Planerne

Som en god vane, ringer jeg altid til hotellerne fra morgenstunden, blot for at tjekke min booking. Thank God – min næste overnatning ved Kai Iwi Lakes, havde glemt min email bestilling og var taget på ferie. Så jeg ringede til Hotellet i Auckland og de kunne hjælpe med en ekstra overnatning, dog skal jeg skifte hotelværelse i morgen.
Så da alt dette var på plads, kunne turen imod Auckland starte. Det var lidt overskyet her til morgen, og alt tydede på let regn, så det var bare om at komme afsted.
DSC00598 DSC00605
Jeg fulgte “Twin Coastal Highway” til  Narrows, som egentlig ikke er en by, blot et færgeleje i nærheden af Kohukohu. Jeg skulle med færgen over til Rawene. Turen tager kun 10 minutter og koster 16$. Alternativet var at køre en omvej på omkring 100 km. Færgen var på vej fra havn da jeg ankom, men den bakkede tilbage da den så mig ankomme. Så jeg kom med på den 1. overfart. I Rawene gik jeg ind til købmanden og købte lidt koldt vnd og benyttede også lige de offentlige toiletter.
DSC00657 DSC00644
Så fortsatte turen sydpå, ned imod Waipoua Forest, hvor jeg skulle finde Tane Mahuta. Tane Mahuta er Konge i Skoven og over 2000 år gammel. Kongen er et kæmpe Kauri træ.
Tane Mahuta DSC00700 DSC00717
Efter at have besøgt denne kæmpe, kørte jeg videre ned imod Auckland. Jeg gjorde et kort stop i Dargaville og fortsatte så over imod Highway 1. Nu var jeg næsten på hjemmebane, havde i hvertfald kørt på denne strækning før, blot i nordgående retning. Omkring Auckland var jeg glad for min GPS. Vejene fletter ud og ind og det er helt tydeligt at jeg igen er kommet til en storby.

torsdag den 2. februar 2012

2/2-12 Te Rerenga Wairua

Idag skulle jeg med Harrisons Cape Runner til Nordspidsen. Jeg blev samlet op ved Motellet kl. 9. Efter en lille rundtur i byen for at samle flere turister op, så kørte vi afsted mod Nord. Første stop var et savværk lige udenfor Awanu. Her har de specialiseret sig i at behandle opgravede Kauri stammer og skabe skulpturer og møbler af disse kæmpe stammer. De har lavet en trappe indeni en Kauri stamme.
DSC00367  DSC00369
Herfra gik turen ud til “90 Mile Beach” hvor vi holdt et kort foto stop, og begav os så op ad stranden med godt 100 km/t. Chauføren gjorde alt for at undgå at køre i vandkanten. Et stykke op ad kysten så jeg pludselig “Hole In The Rock” og den var god nok, sådan en ø har de også heromkring. Så efter et kort stop med udsigt til hullet i øen, så kørte vi op “Te Paki Stream” - en lille bæk, og kom frem til nogle kæmpe store klitter, så nu skulle vi køre ned af disse sandklitter i bobslæder. Meget sjovt, men hårdt arbejde at gå derop.
DSC00398  DSC00392  IMG_0926  DSC00405
Efter denne fysiske udfoldelse kørte vi til vores frokost stop i Tapotupotu Bay. Froskosten bestod af en bolle og lidt pålæg, så lav din egen sandwich. Meget godt og så en kop kaffe eller Juice. Nu gik køreturen så videre til dagens højdepunkt: “Te Rerenga Wairua” (Cape Reinga), New Zealands Nordligste punkt. Cape Reinga er et meget helligt sted for Maorierne, som tror at sjælen forlader New Zealand på netop dette sted, når de dør. Cape Reinga er også stedet hvor “Det Tasmanske Hav” møder “Stillehavet”. HAvene var dog meget stille idag, så ikke noget sammenstød at se. Udsigten heromkring Cape Reinga er helt fantastisk og jeg kunne godt have brugt lidt mere tid her.
DSC00487 DSC00482 DSC00504  DSC00489
Så gik turen atter imod syd, men snart kunne vi se noget meget hvidt sand ude omkring Stillehavet. Det var Silika Strandsand, og man eksporterer stadig en del af dette kostbare sand. Vi kørte ned til “Rarawa Beach”, og kunne se sandet ved selvsyn.
DSC00542
Herfra var der kun yderligere et stop ved “Houhora Heads”, hvor de dyrker østers og muslinger i en naturlig skabt havn (bugt). Efter et kort stop her, endte jeg på Motellet omkring kl. 17. Jeg har brugt resten af eftermiddagen på at handle lidt ind til imorgen, idet der ikke er butikker i miles omkreds af min næste destination ved “Kai Iwi Lakes”.

onsdag den 1. februar 2012

1/2-12 Turen til Kaitaia

Idag tog jeg en morgenblunder, da min køretur idag kun skulle være ganske kort, omkring 140 km. Så efter en hurtig omgang Cornflakes og en kop kaffe, fik jeg pakket bilen og kørte nordpå. Jeg forsøger så vidt det er muligt at holde mig til “Twin Coastal Highway 10”. Da jeg var kommet ud af Paihia kørte jeg et lille smut ned til Haruru Falls.
DSC00228  DSC00227
Da jeg kørte videre og var kommet forbi Kerikeri, så tog en afstikker ad en Turistrute ned forbi Matauri Bay. Denne rute var meget smuk og fyldt med dejlige bakker og sving. Udsigten omkring Matauri Bay var fantastisk.
DSC00239 DSC00246
Lidt senere på min vej rundt kom jeg til en Bondemand som lige havde malket hans kvæg, og nu skulle de selvfølgelig ledes tilbage til marken, og over vejen. Dette kaldes en “New Zelandsk Trafic Jam”. Køerne går ude hele året, så når der skal malkes ledes alle køer hen til centrale malkestationer.
New Zelands Trafic jam  Malke central
Tilbage på Highway 10, som heller ikke er uden sving, fortsatte jeg op imod Coopers Beach i Doubtless Bay. Her klædte jeg om og tog en dukkert i det dejlige hav. Så efter denne dukkert kørte jeg til Kaitaia og fik mig indlogeret på mit Motel.  Efter en kort gennemgang af Motellets faciliteter, satte jeg ind i bilen igen og kørte lidt nordpå for at få eftermiddagen brugt.Efter lidt research i guide bogen kørte jeg til “Gumdiggers Park”.
I 1830’erne fandt Maorierne ud af at de kunne sælge Gum (Harpiks) fra Kauritræerne. Men i 1860 var der næsten ikke mere Gum på overfladen, så i 1870 begyndta man at grave efter begravede Kauri Skove. Det blev en industri frem til 1920. En af disse Gumdiggers var en irer “Patrick Heath” som købte jorden i 1904 og ville lave det om til landbrug, men slog sig også på Gum Digging af Kauri Gum. I parken kan man se flere af disse gamle huller og også noget af den gamle Kauri skov. Tillige står den gamle Digger landsby endnu (Er formentlig genopbygget). Sidst i parken har man udgravet et kæmpe Kauritræ – 9 meter i omkreds, som kan dateres 100.000 år tilbage. Selve træet var omkring 15.000 år da det væltede.
DSC00301 DSC00327 DSC00290
Da jeg kom tilbage til Kaitaia tog jeg en tur ind for at se den Nordligste by i New Zealand, og gså for at finde noget at spise. Valget faldt på en friskstegt kylling i Pak’N Save. Den hjemmebragte kylling og et glas “Montana Pinot Gris”, var godt for ganen.