Tirsdag, 18/10-2011
Efter at være installeret på hotellet, og lige har dyppet fødder og krop i poolen, skal jeg ind til Naama Bay til Informationsmøde med Bravotours. Da jeg er eneste dansker fra Bravo på mit hotel, skal jeg i taxa til mødet. Fint informationsmøde, har bestilt lidt udflugter. Efter mødet gik jeg en tur rundt i Naama Bay’s gågader, og det er mere hektisk her end i Hurghada. Alle sælgere river og slider i én for at få lov at sælge. Det blev jeg hurtigt træt af. Så efter et par timer tog jeg tilbage til hotellet og fik lidt sent aftensmad.
Onsdag, 19/10-2011
Stod forholdsvis tidligt op og fik en hurtig morgenmad. Kl. 8.30 tog jeg med shuttlebussen ned til koralstranden ved Palma Beach. Var dog kun lige ankommet for at opdage at det blæste en vældig vind ude fra det røde hav, så al snorkling var indstillet indtil videre, så jeg måtte vente på gult flag. Men så kunne man jo få sig en lille lur i solstolen og sidde i vandkanten. Lige omkring middag blev badebroen åbnet, så vi kunne komme i vandet og snorkle. Meget imponerende koralrev, som er en lodret væg langs hele Sharm El-Sheikh. Badebroen i sig selv er også noget speciel, idet det ligner ølkasser som er spændt sammen og blot flyder oven på koralrevet.
Torsdag, 20/10-2011
Jeg blev afhentet på hotellet omkring kl. 8. I dag skal jeg ud at sejle til Ras Mohammed Nationalpark, hvor vi skal snorkle 3 steder i nationalparken. Efter 2 timers sejlads nåede vi frem til første snorkle-stop, hvor vi skulle rundt om 2 rev på det åbne hav. Utrolig flot dyreliv og flotte koraller. Vi var i vandet omkring 45 minutter, så god tid i det oprørte Røde Hav.
Vi sejlede kortvarigt videre og kunne igen efter 1 halv times tid komme i vandet i ca. 30 minutter. Dette rev var tættere på land og også tættere på overfladen. Efter turen i vandet skulle vi have frokost, tilberedt af den lokale kok ombord. Det var fint Egyptisk mad.
Efter frokost begyndte vi turen tilbage imod Sharm El-Sheikh, og i en lille bugt skulle vi i vandet for sidste gang, og her skulle vi svømme lidt ind imod land inden der var koraller at se. Men til gengæld var det turen værd, vandet var en del varmere herinde i bugten, umiddelbart vi jeg antage et par grader mere. Nu er vandet i det Røde Hav jo ikke koldt på denne årstid, sådan omkring 24o .
Fredag, 21/10-2011
Lige omkring solopgang blev jeg hentet på hotellet i en Jeep, og efter at have hentet yderligere 5 gæster i Naama Bay, kørte vi ud til kanten af ørkenen nord for byen. Her mødtes vi med de 4 andre Jeeps, og så gik det ellers over stok, sten og sand ud i ørkenen. Lige i starten var der en del stejle passager, og farten blev ikke sat nævneværdigt ned. Efter en god times kørsel ankom vi til Colored Valley (Den Farvede Dal), hvor alle klipperne er i forskellige farver. Det er mineraler fra det årlige regnvejr der gør at klipperne har disse forskellige farver. Vi igennem dalen, en lille gåtur på omkring 1 km. Ved enden ventede vores Jeeps.
Vi fortsatte ind i ørkenen og nåede frem til en beduin lejr, hvor vi skulle høre lidt om deres levevis, traditioner og religion. Beduinerne er et folkefærd for sig, og vil ikke betegnes og registreres som egyptere. Egypten består af 95% sand og i disse områder bor der omkring 10 mill. Beduiner – regner man med. På de sidste 5% bor der 70 mill. Egyptere. Beduinerne er muslimer og går ind for at have op til 4 koner. Dog må manden kun gifte sig med 1 kone af kærlighed, de øvrige 3 koner må kun være af medlidenhed, eks. Hvis en af de øvrige mænd i stammen dør, så kan man overtage hans kone(r).
Efter have fået meget information, og også have fået tilbudt diverse flotte varer, kørte vi fra lejren imod Dahab. Lidt udenfor byen gjorde vi holdt ved en dykkerbutik, hvor det var muligt at leje snorkel udstyr.
Da vi en times tid senere ankom til området omkring Blue Hole, skulle vi ride de sidste 2 kilometre på kamel. Man sidder ret højt oppe på kameler med en pukkel. Det gik fint med rideturen, og når først man finder rytmen er det faktisk ret sjovt.
Da vi nåede frem til Blue Hole, tog vi vores gear i jeepen, og gik turen ned til et mødepunkt, hvor vi også skulle spise frokost. Efter kort introduktion til stedet og omklædning, skulle vi ende ud at snorkle på dette fantastiske sted.
Endelig kom vi i vandet, og det er det bedste snorkling indtil nu. Vi starter med at svømme inde langs revkanten i Blue Hole. Selve Blue Hole er omkring 80 mtr. Dyb, og man kan se omkring 20-30 mtr. Ned. Det føles lidt som at få højdeskræk. Inde i Blue Hole er der ikke mange koraller tilbage lige omkring badebroen, men det skyldes nok os turister, der uforvarende kommer til at træde på dem og derved brækker dem i stykkker.
Vi svømmer over revkanten og kommer ud på ydersiden af Blue Hole, hvor koralvæggen er helt lodret og bunden kan ikke ses, kun den mørkeblå farver der indikerer at der er dybt her også. Vi havde fået at vide at der måske ville være skildpadder og hajer, men jeg så ingen af disse. Men til gengæld så jeg mange forskellige koraller, både hårde og bløde i mange forskellige farver og former. Der er så mange forskellige fisk, og jeg så da også en Dragefisk og nogle klovnefisk.
I væggen ud mod havet er der eftersigende en tunnel, som fører en fra "The Blue Hole" og ud i selve havet. At nå ned til denne tunnel og svømme igennem den, er blevet til en slags manddomsprøve for mange dykkere. Desværre får en del dykkere nitrogen-forgiftelse, hvilket gør, at man ikke tænker klart og kan finde på at gøre mange skøre ting. Dette resulterer desværre i, at flere dykkere dør her hvert eneste år. Jeg skulle dog ikke nyde noget af denne manddomsprøve - jeg klarer mig også helt fint uden.
Efter turen i vandet, fik vi en god sen frokost, igen traditionel egyptisk mad, meget velsmagende. Efter frokosten kørte vi tilbage imod Sharm El-Sheikh. Jeg var tilbage på hotellet igen omkring kl. 19. Så eftern en god lang dag har jeg spist lidt aftensmad på hotellet og er på i seng. I nat skal jeg til Cairo.
Lørdag, 22/10-2011
Kl. 2.15 blev jeg hentet på hotellet, og så havde vi lige et stop mere ved et andet hotel. Så gik turen nordpå imod Suez Kanalen og Cairo. Fik sovet lidt i bussen og vågnede op omkring Suez kanalen, til de særsyn at det ser ud som om at de store containerskibe sejler ude i ørkenen, men sådan forholder det sig nok ikke.
Vi havde et lille morgenmads stop efter vi var kommet igennem tunnelen under Suez Kanalen.
Omkring kl. 9 ankom vi til Cairo
Cairo blev grundlagt af araberne i år 969, og i 1384 blev den af en rejsende beskrevet som ”Universets metropol, verdens have, menneskeartens myretue, kongelighedens trone, en by forskønnet med slotte og paladser, dens horisont er dekoreret af klostre og skoler, og den er oplyst af visdommens måner og stjerner”. Rigdommene stammede fra handel med krydderier og luksusvarer fra de mange besiddelser, og Cairo havde udviklet sig til Jordens mægtigste metropol i befolkning og udstrækning, ihvertfald vest for Kina. Senere i 1500 tallet udtaler en af personerne i 1001 Nats Eventyr:” Den, der ikke har set Cairo, har ikke set verden. Hendes jord er guld, hendes Nil er et underværk, hendes kvinder er som de sortøjede jomfruer i paradis, hendes huse er paladser, hendes luft er mild og velduftende som aloetræ. Og hvordan kan hun være anderledes, når hun er Verdens Moder”.
Vi kørte ud til Refa’ie moskeen, som er afbildet på de egyptiske 10 pund sedler. Det er således at man ikke må betræde tæpperne i moskeen med sko på, men så fik vi nogle overtræksposer på skoene, og pigerne med udækkede skuldre fik en kappe på.
Det mest specielle ved denne moske er at minaretten (Tårnet) er en tro kopi af en minaret i Iran. Det der gør den speciel er at trappen op i tårnet er placeret udenpå. Det er fra Minaretten at der indkaldes til bøn, som også kaldes adhan og indeholder grundprincipperne i islam:
”Gud er den største, gud er den største, Gud er den største.
Jeg vidner, at der er ingen gud ud over Gud.
Jeg vidner, at der er ingen gud ud over Gud.
Jeg vidner, at Muhammed er Guds sendebud.
Jeg vidner, at Muhammed er Guds sendebud.
Kom til bøn, kom til bøn.
Kom til frelse, kom til frelse.
Gud er størst, Gud er størst.
Der er ingen gud ud over Gud.”
Bønnen fortæller således, at der ikke er andre guder end Allah, at Muhammed er den sidste profet og at vejen til frelse går gennem islam – deriblandt bøn.
Til fredagsbønnen er der to adhan – én ekstra efter den sædvanlige. Fredagsbønnen er nemlig ekstra vigtig, og den muslimske mand bør bede i fællesskabet i moskeen – hvilket ikke er et krav ugens andre dage.
Ifølge sunni-muslimsk tradition er det ikke profeten Muhammed, men en af Muhammeds Sahabah – det samme som disciple – som modtog adhan fra Allah i en drøm. Muhammed bekæftede drømmevisionen og udpegede derefter den frigivne slave Bilal ibn Ribah som den person, der skulle kalde til bøn.
Efter turen rundt i moskeen, kørte vi til det Egyptiske Museum. Herinde må der ikke tages billeder, så kamera skulle afleveres til opbevaring inden vi gik ind.
På museet har de verdens fornemste samling af egyptiske antikviteter. Bare synet af Tutankhamons guldeffekter fra graven i Luxor er hele turen værd. I 1835 oprettede den egyptiske regering "et departement" med det formål at standse den plyndring, der fandt sted af egyptiske fortidsminder.
Museets samlinger er inddelt i 7 sektioner:
- Tutankhamons skatte.
- Den før-dynastiske tid og Det gamle Rige.
- Den første Mellemperiode og Det midterste Rige.
- Det nye Rige.
- Den græsk-romerske periode.
- Mønter og papyrus.
- Sarkofager.
Størsteparten af første etage er optaget af genstandene fra Tutankhamons grav. Tronstolen, senge, vogne, møbler, lamper, modelbåde, spil, smykker, kronregalier, skriveredskaber, guldtøfler, beklædningsgenstande, hans berømte dødsmaske (hvoraf vi har en kopi stående i vores fælles sommerhus), boomeranger osv. Tuts grav består af fire forgyldte kister, den ene inden i den anden. Den inderste kiste - 110 kg rent guld - indeholdt mumien af drenge faraoen, der døde ca 18 år gammel for mere end 3300 år siden. Jeg vil vente til en anden gang med at fortælle den spændende historie om opdagelsen af Tuts grav i november 1922 af den engelske arkæolog Howard Carter. Han havde ledt efter graven i flere år, og både han og hans sponsor, lord Carnarvon var ved at give op. Tuts mumie ligger fortsat i Kongernes Dal, men mere end 3500 genstande fra graven findes på museet i Cairo. I betragtning af, at Tut kun regerede en halv snes år, er antallet af genstande overvældende. Hvorledes havde det ikke været, hvis man havde fundet et gravkammer tilhørende en af de mere betydningsfulde konger som fx Ramses II, der blev næsten 100 år?
En anden spændende ting var Tutankhamons guldsandaler. Det er tydeligt, at de aldrig har været i brug. Jeg forestiller mig, at Tutankhamon først satte sig ind i sin gyldne vogn, hvorefter den kongelige sandalbærer så blev tilkaldt. Han sørgede for at iføre kongen hans gyldne fodtøj, som formentlig blev placeret, så de var synlige for de masser, som hyldede kongen på hans vej. Spændende var det også at se hans kronregalier, krumstav og segl, som forekommer på så mange af de kongebilleder og relieffer, der findes overalt i Egypten.
Efter et par timer på det Egyptiske Museum kørte vi ud til Giza plateauet, og spiste frokost på en hyggelig restaurant med udsigt til Pyramiderne.
Ude ved Pyramiderne var det muligt at tilkøbe sig adgang til Keops Pyramiden, som et af Verdens 7 Vidundere, for den lille sum af 100 EGP. Jeg har var derinde i 2007, så jeg sprang over denne gang. Vi havde omkring 1 time ved Keops og jeg brugte tiden på at undgå sælgere og blot nyde synet af denne store kolos. Efter at alle var kommet ud af Keops Pyramiden, kørte vi ud til et udsigtspunkt, hvor det er muligt at se alle 3 pyramider. Efter dette korte stop kørte i bussen ned til Sfinxen (svinksen), hvor der var en rundvisning med indvielse i balsermering, derfra gik turen op ad stien til Sfinxen.
Efter at alle havde fået taget billeder af Sfinxen og Pyramiderne i baggrunden, mødtes vi alle og skulle nu besøge Gamal El Fayed Group, som et firma der udtrækker duft essenser fra blomster i Egypten. Duft essenserne danner base for mange af de kendte parfume mærker, såsom: Hugo Boss, Davidoff, Chanel, Poison Christian Dior, Armani mfl.
Vi fik en god gennemgang af de mest kendte og duftede til rigtig mange.
Efter at have købt lidt duftessenser steg vi på bussen og kørte tilbage til Sharm El-Sheikh.
Søndag, 23/10-2011
I dag sov jeg lidt længere, ovenpå turen til Cairo. Ved 10-tiden tog jeg Shuttlebussen ud til Sandstranden, blot for at tage en slapper i dag. Der var ikke overfyldt på stranden, selvom det er en strand som er delt af mange hoteller. Efter et par timer på sandstranden gik bussen retur igen midt på eftermiddagen, og resten af dagen foregik ved poolen, med kølige drinks.
Mandag, 24/10-2011
I dag startede jeg med at tage bussen ud til koralstranden fra morgenstunden, og fik snorklet lidt inden vinden tog for meget til. Omkring middagstid blev badebroen lukket på grund af for meget pålandsvind, så jeg tog bussen ud til sandstranden og badede, samt snorklede lidt der. Igen en god dag med massiv afslapning.
I morgen skal jeg hjem igen efter en god Ferie.
