29/11 Sierra Negro

Efter dagens morgenmad skulle vi mødes på en restaurant, hvor vi skulle smøre vores egen sandwich til gåturen idag. Vi var blevet delt i 2 grupper; hold 1 skal gå 8 km og os på hold 2 skal gå 16 km.

Efter at vi er færdige med at smøre sandwich, blev vi hentet af en "grisebil" og kørt de 45 km op til nationalparken. Herfra begyndte opstingningen til Sierra Negro, omkring 100 højdemeter. Desværre var der tæt tåge på toppen, så vi kunne ikke se ned i krateret. Men vores tur gik videre imod Chico Vulkanen, en kuperet tur da vi kom ned i lava området. Chico er en såkaldt parasit vulkan, der er skudt ud på siden af Sierra Negro. Der var en blanding af ny lava fra 1997 og ældgammel lava.

Vi kom til toppen af Chico Vulkanen, hvorfra udsigten var helt vild god. Vi kunne se hele Isabella og alle vulkanerne på Isabella.

Vi klarede turen fint på omkring 6 timer, og der var god til at tage billeder.

Dejlig tur, men også godt at komme hjem til hotellet. Ved stranden er der et udsigtstårn, hvorfra man kan se mange Havleguaner, store og små.

28/11 Floreana & Isabella

Klokken 7, skulle vores bagage stå klar i receptionen til afhentning og toldertjek. Idag skulle vi nemlig videre på vores eventyr. Vi mødes alle på molen kl. 7:45 og får tjekket vores håndbagage for skaller og andet ulovligt. Det er nemlig sådan at man ikke må tage sten, skaller og andre naturelementer med fra ø til ø eller for den sags skyld til Danmark.

Vel ombord på vores 2 både – med 600 HK – gik det hurtigt med at komme til søs. Vi skulle sejle til øen Floreanna,  en sejltur på 2,5 time. Undervejs stoppede vi ved en fugleklippe, hvor vi også så søløver og leguaner. Vi sejlede forbi byen på Floreana, fordi vi skulle ud at snorkel med havskildpadder inden frokost. Alle var ivrige for at komme i vandet, og der var da også mange skildpadder, plettede rokker, søløver, fisk og guldrokker. Vi  var i vandet i 45 minutter. Da vi kom op sejlede vi ind til havnen ved Floreanna, hvor vi fik vores frokost ombord.

Efter frokosten blev i hentet i vandtaxi, idet havnen ikke var dyb nok til vores båd. Vi gik en tur på Floreanna og kom frem til et hotel, ejet af en tuysk familie. Her kunne vi købe kaffe, the, øl og souvenirs. Ved siden af hotellet var der en isbod, men han ville tjene meget på sine is, så jeg blev nærig – 5 dollars for en lile is – ågerpriser.

Efter 1 times tid på Floreana, hvor vi også så nogle store farverige leguaner, skulle vi videre imod vores hotel på , så vi sejlede igen 2 timer -  denne gang i lidt mere uroligt vand.

Vl fremme på Isabella bor jeg ned på stranden, dog ikke havkig fra værelset. Hertil aften har vi fået en lækker buffet bestående af: Kyllingelår, kyllinge filet, jomfruhummer, stegt fisk, kartofler, friteret palmekerne, salat, ris & pasta. Mums.

27/11 Snorkeldag

Alle dage her på Galapagos øerne skal vi være klar til afgang omkring kl. 8, så derfor er der også bestilt morgenmad kl.7. Vi samledes alle i vores gruppe – Sealions – hos Galakiwi, og fik udleveret vores våddragter. Efter denne seance, skulle vi op til Centre De Interpretion, og høre lidt om Galapagoses historie og hvordan havstrømmene påvirker dyrelivet og vejret omkring øerne.

Efter en spændende time, kørte vi ned til vores båd, og vi sejlede ud til en lille bugt. Undervejs sejlede vi tæt ind under kysten, og så de mange forskellige fugle der findes lige her. Da vi ankom til bugten, iklædte vi os vores våddragter og gik ind på stranden, hvor der blev givet instrukser. ‘da vi endelig kom i vandet, var der ikke meget at se, men det var dejligt varmt vand.

Efter lidt snoklen i bugten mødtes vi igen på stranden, og gik hen for at se om vi kunne se nogle leguaner. Vi kunne se deres spor i sndet, så alt tydede på at de var gået ind i vegetationen for at få noget varme og en lur. Men vi så da en fiskehejre der kæmpede lidt med en lidt for stor fisk.

Så var der frokost ombord på båden, inden vi skulle ud til Kicker Rock og snorkle på meget dybt vand. Kicker Rock er en klippe som er delt i to, og i sprækken mellem de to klipper er der ca. 80 meter dybt, og meget strøm. Jeg kom i vandet, men måtte op igen, da jeg ikke kunne få vejret – tror nok vandet var for koldt – astmaen ville ikke som jeg. Så vi der ikke snorklede her, sejlede nu rundt om klippen og så på fugle og andet.  Da vi alle var samlet på båden igen, sejlede vi tilbage til havnen, efter en lang dag på havet.

26/11 San Christobal

Så kom dagen hvor et nyt eventyr skulle starte. Vi skulle tidlig op idag – kl. 6 var der morgenmad. Klokken 7 sharp kørte bussen. Inden da havde vi pakket max 15 kg i taske vi fik udleveret i går, og vores resterende bagage blev låst inde på hotellet. Det tog godt en time at køre ud til lufthavnen.

Quito lufthavn er lidt speciel, idet vore bagage først skulle scannes og plomberes og så fik vi det udleveret igen. Turen gik hen til bagage-drop, og vores boarding pas havde vi fået ved indgangen. Vi kom ombord på en Airbus 319 med plads til 150 personer, og så skulle vi flyve til Guayaquil for en mellemlanding og så videre ud til Galapagos øerne. Vores første stop på vores ø-hop er San Christobal.

Vi blev kørt til Galakiwi’s kontor i byen, og fik en gennemgang af hvad vi skulle lave idag. Så gik turen til vores hotel, og jeg har fået eneværelse de næste 2 nætter lige ned til havnefronten. Der var 1 time til vi skulle ud at cykle downhill, så jeg brugte tiden til at se lidt på byen. Rundt omkring i byen ligger der søløver på bænke og gaden. De er en fast del af bybilledet.

Da vi mødtes igen blev vi sat i en taxa og kørt omkring 8 km op ad et bjerg. Da vi kom derop gik til udsigtspunktet og så ud over de Galapiske øer. Lidt senere fik vi hver en mountainbike og hjelm. Nu skulle vi køre/trille ned, og på intet tidspunkt måtte vi overhale vores guide Pepo. Vi stoppede et par gange undervejs for at tale om frugttræer, se Pepo’s forældres Træ-Top hus, og på standen for at se leguaner og søløver. Pepo’s forældre har bygget et hus op i et Kapoktræ og der er kun brugt genbrugsmaterialer. Huset indeholder 2 sengepladser på en hems, et lille køkken og et lille Toilet med bruser. Alt virker, og det bliver brugt som udlejning til f.eks. bryllupsnatter. Nede i roden af træet er der yderligere et toilet, men der kunne jeg ikke klemme mig ned. Ved siden af huset har de bygget en bar/cafe hvor væggene består af 22.000 flasker.

Hertil aften var vi ude at spise Galapagos Barbecue. Jeg fik noget rigtig godt oksekød, andre fik hummer, rejer, hele fisk eller mixede tallerkner. Rigtigt lækkert mad, lavet frisk på grillen.

25/11 Ækvatorlinjen

Vi skulle mødes udenfor hotellet omkring kl. 9:30, men der manglede både bus og guider. Vi fik så at vide at Mauro var forsinket på grund af morgentrafikken. Vi kom dog snarligt afsted imod Downtown quito. Første stop var museet ved Ækvator linje 0,0,0. Her blev vi delt i 2 grupper og fik en guided rundvisning på det museum der var lavet for at vise hvordan man har fundet frem til Ækvator linjen. Vi så også hvordan man tidligere lavede skrumpehoveder, og vi så også hvordan man begravede Inkaerne i en krukke.

  

Der blev taget billede af alle ved Ækvator linje 0,0,0. Og bagefter fik vi et certifikat med et stempel. Vi besøgte en familie der væver tæpper, og naturligvis skulle jeg handle mig frem til en fornuftig deal.

Så kørte vi til vores frokost restaurant, hvor vi fik noget af det sejeste svinekød jeg har smagt nogensinde, det var på stadiet ligefør kul.

Så efter en lille frokost kørte vi op på en vulkan, hvor vi skulle se et lille landbrugssamfund, som dyrker deres marker i bunden af vulkanen. Krateret var 8 km bredt i bunden og vulkantoppen kunne ses i midten. Det lille samfund kunne leve af det de tjener på afgrøderne, men havde ikke råd til andet luksus som mobiler og TV.

  

Vi skulle nu ned i den gamle bydel i Quito, hvor vi gik ind i Guld-kirken. Kirken er pyntet indvendig med ca. 7 Tons Bladguld. Der måtte ikke tages billeder inde i kirken på grund af de store rigdomme. Efter rundturen fik vi en times fri, til at kigge på byens, som er bygget i spansk stil. Jeg gik ind og fik en kop Chokolade.

Så kørte vi op til Jomfruen af Quito, som er en statue der står i en højde af 3016 meter over havet. Heroppe fra kunne vi se det meste af Quito. Quito er 40 km lang og 7 km bred på det bredeste stykke. Herfra kørte 5 af os og Lone med i taxa til et stort indkøbscenter, hvor jeg skulle have en ekstra taske til alle de suvenirs jeg har købt og skal købe.

24/11 Cotopaxi

Vi stod op tidlig idag, der var morgenmad kl. 7:30. Jeg havde ikke sovet meget i nat, idet der var stor fest i byen, hvor de unge mennesker kørte rundt i deres biler med anlægget skruet helt op og med dunkende bas. Det er en af ulemperne ved at bo lige i centrum. Efter morgenmaden fik vi pakket bussen og begav os afsted imod Quito.

Men inden vi skulle til Quito, så gjorde vi holdt ved foden af Cotopaxi vulkanen. Cotopaxi er 5797 meter højt, og har en iskappe på toppen. Vulkanen er stadig aktiv. Vi besøgte et lille museum, hvor vi lærte lidt om historien i området. Bagefter gik vi over til the-huset, hvor vi fik en kop Coca-The. Coca er jo de blade man anvender til at lave kokain. Coca-theen modvirker højdesyge, man skal tænke på at vi er 3200 meter oppe.

  

Imens vi sad og nød den bitre Coca-The, kom Mauro med vores madpakker, og det var dermed tid til lidt frokost – en lang sandwich med skinke og ost. Efter frokosten kørte vi lidt højere op ad bjerget, og kom til Cotopaxi National Park. Her kunne vi handle lidt varer lavet af de lokale indianere. Jeg fik også købt lidt, blandt andet en djævlemaske i strik. Her må man nemlig prutte om prisen.

Turen gik nu videre op i 3800 meters højde, hvor vi skulle gå en tur rundt om lagunesøen. Det var en gåtur på omkring 3,5 km med 95 højdemeter. Det lyder jo ikke af meget, men det var til tider meget anstrengende, fordi vi i forvejen var i 3800 m.o.h. med tynd luft. Der skal drikkes meget vand i deiise højder, hvilket også medfører man skal lidt oftere på toilet, også ude i naturen.

 

På gåturen så vi mange planter, og de lokale guider fortalte om dem. Der gror blandt andet meget Baldrian i området. Vi så et specielt grantræ med knopper/blomster kaldet lysspyd. Der var små orkideer, vilde heste, kaniner og køer. Mange forskellige fugle, dog så vi ikke Ecuadors Nationalfugl: Condoren, som er i familie med grippen.

Efter gåturen kørte vi til Quito, som ligger i 2800 meters højde. Det regnede lidt på køreturen.

22/11 Sommerfugle og Mikrobryggeri

Efter endnu en dejlig morgenmad på hotellet, gik vi på en havevandring. Vi så og fik fortalt om manfe af de forskellige blomster og frugttræer der var. Hotellet bruger frugterne og urterne fra haven i deres mad.

Så stod vi på bussen og lidt senere var vi fremme ved Ecoselva Pepe Tapia. Pepe har en fritidsbeskæftiglese med at udklække sommerfugle. Pepe fortalte meget levende om hvordan indsamler sommerfugle æg hverdag, og udklækker dem. Vi så hele processen fra æg til udklækning. Pepe har de seneste 13 år udklækket ca. 6150 sommerfugle i 276 forskellige arter, og en stor del af disse er udsat i Amazonas junglen. Ved siden af sit hus havde han et lille net-hus, hvor vi kunne se et stort udvalg af sommerfugle.

  

De næste par timer kørte vi op i bjergene imod Puyo. Vi kom igennem mange små byer, og fælles for alle disse små samfund, er at de alle har en skole med en stor sportshal. Vi ankommer til Puyo ved middagstid, og får lidt tid til at købe postkort og souvenirs imens bussen bliver tanket. Midt i byen var der mange butikker der handlede med produkter lavet af sukkerrør, alt fra slik til rom. Lidt udenfor byen kommer vi til Restaurant Las Palmas, hvor vi fik Kylling med Ris, Kartofler og salat til frokost.

Vi kører nu videre imod Banos, vores overnatningsby de næste par dage. Banos ligger ved indgangen til Amazonas Basinet. Vores hotel ligger lige midt i byen, og fra værelset har jeg udsigt til den store kirke og lidt af gågaden. Meget hyggelig by.

Jeg har afleveret mit beskidte tøj til vask, og fået en tid til massage, altsammen for kun 30 dollars. Massagen var lige hvad jeg trængte til, køn pige med bløde hænder. Efter massagen gik Preben, Lone og jeg på kaffebar og fik en Bananasplit og jeg fik en kop Chokolade til.

Vi mødtes alle i lobyen kl. 19, og gik et stykke op i byen. Vi skulle på Mikro Bryggeri og smage deres øl. Jeg fik en Stray Dog Stout med smag af chokolade. Det var meget hyggeligt lige at samles alle mand til en øl, inden vi gik ned til vores restaurant. Hele byen er pyntet op til jul med lys i alle de farver der findes. Aftensmaden var en Barbecue Tallerken med Kylling, Kalv, Oksekød og 2 forskellige pølser.

21/11 Shamanen på Napo River

Vi skulle idag have morgenmad kl. 7:30, og være klar ved bussen 1 time senere, med gummistøvler på. Efter en kort køretur i bussen, kom vi til Misualli, hvor vores både ventede. Vi skal nemlig op ad Napo River (Napo floden) – en bflod til Amazonas floden. Vi blev delt på 2 både, og skulle sidde 2 og 2. Efter 10 minutters sejlads havde vi første stop. Vi var kommet til en lille landsby, hvor der bor 133 mennekser fordelt på 33 familier. Der var mange unge piger med børn på armene, og det er meget normalt at de får børn fra de er 12-14 år. De går så i skole om formiddagen og en lokal nonne lærer dem og forældre rollen.

  

I landsbyen fik vi ien demonstration af deres danse og vi fik set shamanen. Efter denne lille demo, gik vi over til skolen, hvor de store børn fik undervisning.Vi havde nogle godteposer med, indeholdende malerbøger, tusch og balloner. De vakte stor glæde. Så fik vi lige lidt tid til at går rundt i byen, og jeg havde en aftale med Shamanen, om en udrenselse af mine onde ånder. Dette kostede 1 dollar og var rigtigt sjovt at opleve, om det virker kan i jo bedømme når jeg igen er i Danmark.

  

Så gik vi op til den anden skole, hvor de små børn fik undervisning, og de fik naturligvis også en godtepose. De kvitterede med en sang på deres lokale dialekt. så syntes vi også vi ville synge for dem, så det blev Mester Jakob – den kunne de li. Så gik vi hen på det lokale torv, hvor vi kunne prøve et pusterør, jeg ramte pinden men ikke målet. Der var også en købmand og en souvenirbutik.

Herfra gik turen videre op ad floden, og der var mange farer på vores vej – strømfald og lavvande. Vi sejlede ca. 35 km og kom frem til Amazonica, som er et dyre rescue center. Vi var lige kommet op til indgangen, så stod det ned i stænger i en halv times tid. Vi ventede til det værste var ovre, inden vi deltes i 2 hold, og fik en guidet rundtur i centeret, som minder lidt om en zoologisk have i junglen. Her får de skadede dyr fra mange steder, det kunne være folk der har haft dem som kæledyr, trafikramte, dyr der har parasitter og andre sygdomme og dyr der bliver taget i tolden. Formålet er at få 1/3 af dyrene tilbage til junglen. Vores guide på stedet var fra Schweiz og arbejder der på frivillig basis – opholdet kan variere fra 1-6 måneder. Vi så mange forskellige dyr, blandt andet:  Edderkoppe aber, Chimpanser, Tukaner, Tapir, Vildsvin og Papagøjer.

  

Efter denne rundvisning var klokken ved blive 3, og vi havde stadig ikke fået frokost, men det var der tænkt på. Så vi sejlede 10 minutter ned ad floden, og fandt en sandtunge. Bådene blev fortøjret og vi tog bænkene fra båden med ind på stranden. Efter at alle havde fået en plads, kom guiderne med varm mad. Vi fik en risret med hakket oksekød, og dertil friskbagte boller og et glas saftevand. Desserten var en mandarin.

Så gik turen hjem over igen, og undervejs gjorde vi et lille stop ved et færgeleje, hvor det var muligt at få en is, og benytte ders toiletter. Så efter 20 minutters holt sejlede vi hjem. Vi var ved hotellet igen kl. 18. Så det har været en lang og oplevelsesrig dag igen. Vi skal spise aftensmad kl. 19:30, og sal formentlig have 4 retter.

  

20/11 Amazonas Jungle Hike

For første gang på ferien er vi nede i 450 meter over havet, hvilket også betyder at samtlige havde sovet lidt bedre i nat. Vi samledes alle efter morgenmaden, og fik udleveret et par gummistøvler. Idag skal vi nemlig på Jungle Hike lige bag vores hotel. Vi blev delt i 2 hold og så begav vi os op ad den mudrede sti, ind i junglen. Turens formål var at give os et indtryk af alle de planter der er, og flere af dem kunne bruges som medicin. Vi så ingen store dyr, men derimod mange sommerfugle, edderkopper og en enkelt falk. Der var forkellige forhindringer på stien. Den største var helt klart mudder, men også da vi skulle igennem klippe-labyrinten, fik vi afprøvet vores slanke kroppe, der var rigtigt smalt mange steder.

Efter gå-turen i junglen, var der frokost på hotellet. Vi fik 4 retter: Tomat med tunsalat, grøntsagssuppe med popcorn, spaghetti bolognese og bananer med chokolade til dessert.

Så skulle vi køre en lille tur i bussen, for at nå frem til en lille landsby, hvor der bor 35 familier – ca. 100 mennesker. De har egen skole og købmand. Desværre var det begyndt at regne, så der var ikke så meget at se i landsbyen. Så vi gik over broen der krydser floden, og gik videre op i skoven, hvor vi skulle se et stort Kapoktræ. Det var omkring 70 meter højt, og det kræver 30-35 mand holdende hånd i hånd at nå rundt om træet. Imens vi var ved træet begyndte det at lyne og tordne, og jeg har aldrig oplevet et så højt tordenbrag som her, lige ved foden af træet. Selv guiderne blev forskrækket.

Efter at være kommet tilbage til bussen, kørte vi til den næste landsby. Her bor der en gruppe aber på torvet. Dem skulle vi naturligvis kigge lidt på, men der var ikke mange hjemme på grund af regnvejret. Men vi gik en tur rundt i byen og endte på en cafe. Jeg fik en kop kaffe og andre en øl.

Efter dette stop gik turen hjem efter en oplevelsesrig dag i Amazonas Junglen.

19/11 Rio Papallacta & Kolibrier

Jeg stod op kl. 6 og gik ud i den varme pool – god start på dagen i 3300 meters højde

Der var fra morgenstunden kl. 7:00 arrangeret en gåtur med Mauro op langs Rio Papalacta og forbi Huerto Organicus (økologisk Urtehave). Turen startede med en lille opstigning og fladede så en del ud. Undervejs på stien fortalte Mauro om de planter vi så. Da vi kom tættere på floden, gik vi langs vandet i et jungle lignende terræn. Det var en flot morgentur på et par kilometer og med ca. 100 højdemeter.

Efter morgenmaden kørte vi afsted til Guanga Birdcenter, men der var vejarbejde lige nedenfor hotllet, ogvejen var ikke rigtig bred nok til bussen, så gravemaskinen gjorde lige vejen bredere mens vi ventede. Her så vi mange forskellige slags Kolibrier, der var små, store med lange haler og nogle med rigtig lange næb. De små Kolibrier slår med vingerne 85 gange i sekundet, hvor de lidt støre kan nøjes med 25 gange i sekundet. På centret fodrer man Kolibrierne med sukkervand, hvilket gjorde at vi kunne stille os i nærheden og være stille, så kom de flyvende for at spise. Det var rigtig svært at løsrive sig fra dette særsyn, men vi skulle jo videre ned imod Amazonas Junglen.

Vejen videre gik op og ned, og imellem bjergkamme, med vandfald hist og her, så der nok at se på. Bevoksningen har også ændret sig lidt, idet træerne her øst for Andes Bjergene er højere end vi hidtil har set. Det er nok værd at bemærke at trods vi befinder os i højden, er der stadig frosigt. Vi har været i 4100 meters højde og der gror der træer. Træerne har tilpasset sig ved at der gror mos på grenene, som på den måde opsamler fugt og regn. Officielt er trægrænsen ca. 3600 meter, selvfølgelig afhængig af hvor man er i Ecuador.

På vej ned imod Amazobas floden, fik vi et par korte regnbyger. Amazonas floden er 65000 km lang og afvander et areal på 6 millioner kilometre. Vi skal iaftenbo ved Napo river, som er en biflod til Amazonas.

Vi stoppede ved en lille hytte ved vejen, her skulle vi have vores frokost. Et sjovt lille sted med udsigt ud over Amazonas Lavlandet. Vi fik en Papilapia fisk med hoved, som de har fanget i eget dambrug. Dertil fik vi Yoca (Tør Kartoffel) og syrligt salat. Til maden var der en god lydkulisse bestående af regn og torden.

Da vi kom til Tena, gjorde vi et lille stop på 30 minutter, imens Mauro og Christian handlede ind. Tiden blev brugt på det lokale marked. Efter denne lille pause kørte vi til vores hotel. Turen gik langs Napo Floden. Vores Lodge er beliggende i junglen og i en højde af 500 meter. Temperaturen er i dagtimerne 28-32 grader og om natten 19-24 grader. Luftfugtigheden er relativ høj.

18/11 Papallacte

Vi kunne sove længe idag – vi skullehave morgenmad kl. 7:30, og vores kuffert skulle vi blot efterlade udenfor vores hacienta. Omkring kl. 9 sagde vi pænt farvel til værtsparret og alle medarbejderne på Casa Mojanda.

Første stop på dagens tur var ved en Rose farm. Vi fik en rundvisning i drivhusene, og så rigtig mange flotte roser. Flere af roserne var over 2 meter høje. De eksporterer ders roser til bla. Rusland og Usa. Alle roser blev vasket og renset for bakterier, inden de blev sorteret i den korrekte længde.

  

Efter rundturen på Rose-farmen, skulle vi videre mod vores frokost stop i byen Guayllabamba. Vi fik lidt frokost og kørte så videre op i Andesbjergene, hvor vi skal passere i 4100 meters højde. Vi gjorde et lille stop på passets top, luften var lidt tynd, men udsigten var til gengæld helt ok.

Vi kørte ned på den anden side og kom til en lille by Papallacta. de var igang med at lave ny vej op igennem byen, så det bumlede lidt da vi kørte op igennem byen. Vores hotel ligger lige midt i et termisk område, med bjerge til begge sider. Da jeg var kommet på værelset skyndte jeg mig at pakke badebukserne ud, fordi lige uden for mit værelse er der en termisk pool, hvor vandet kun er 35 grader.

  

17/11 Cotapachi

Jeg synes det er svært at sove længe, når vi opholder os i højderne. Så jeg stod op kl. 6, og gik en tur ud blandt de lokale. Det var en rigtig gos udsigt fra den lokale sportsplads udover Otavalo.

Efter morgenmaden, som var Yoghurt med frugt og kornprodukter – alt sammen produceret her på haciendaen – fik vi Scrambled æg med pandekager. Der var naturligvis syltetøj og sirup til pandekagerne. God solid morgenmad. 

Så samledes vi til en kort fortælling om stedet, og vi fik en rundvisning. Så skulle vi ud og se det lokale vandfald. Så på med vandreskoene, og så afsted. Jeg dannede bagtrop, hvilket gav mulighed for at få mange gode billeder. Turen til vandfaldet gik både og og ned, og det var til tider lidt anstrengende, men det skyldes naturligvis at vi befinder os 2900 meter over havet. Vandet faldet var flot.

Da vi var tilbage på hotellet igen, gik vi ombord på vores bus og kørte til Laguna de Cuicocha – Marsvine søen, som ligger i 3100 meters højde. Søen er et vulkankrater som senest var i udbrud for 300 år siden. dog er vulkanen stadig aktiv, idet den sender bobler op i søen. Der lever ingen fisk i denne sø, kun alger. Langs bredden vokser der siv, som de lokale bruger til at flette madrasser, som så bliver solgt til de aller fattigste for omkring 5-8 dollars. Vi var delt i 2 grupper, hvor den 1. gruppe gik længst. Der var mange trapper men udsigten var fantastisk flot.

  

Efter denn dejlige gåtur, kørte vi ned til Cotacachi, hvor vi skulle have frokost på en lille lokal restaurant. Vi skulle smage helstegt marsvin, som er national retten i Ecuador. Det smagte ganske fortrinligt, lidt ligesom kanin mikset med kylling. Efter denne smagsprøve fik vi svinekotelet med pommes fritter og salat, og til sidst en is-dessert.

Vi havde nu muligheden for at gå lidt ud i byen og se på butikker. Cotacachi er verdenskendt for sine lædervarer, og der blev vist lavet nogle gode handler. Jeg gik dog rundt og så lidt på byen, lidt væk fra den pulserende gågade. Der var meget at se på, og de lokale er meget gæstfri.

Sidst på efer middagen kørte vi tilbage til Otovalo og op til Casa Mojanda. Lige før aftensmaden fik vi historien om stedet fortalt af ejeren Diego. Efter denne spændende beretning om stedet og Ecuador, blev der serveret Blomkålssuppe med kokos, efterfulgt af et kyllinglår med salat og kartoffelmos, og til sidst en chokoladekage med kaffe.

Efter maden kom der 5 musikanter fra lokalområdet og spillede traditionelle sange med panfløjte, violin, guitarer, trommer og andre redskaber. Det var utrolig hyggeligt, og musikken var meget levende. De spillede 7 numre og der blev danset i salen.

16/11 Otavalo

Efter en god nats søvn, stod jeg op kl. 6 og gik en tur i nærområdet ved hotellet. I en nærliggende park så jeg en Kolibri, og så hilste jeg på en del lokale, som var på vej til arbejde. Efter morgenmaden pakkede vi bussen og tog afsted imod Otavalo, første stop var i Calderon, hvor vi skulle besøge en lille butik hvor de dekorede dej lavet af mel og lim. En lille figur kunne tage op til 8 dage at lave.Vi fik lidt tid til at kigge på byen,inden turen gik videre.

  

Otavalo ligger kun 64 km nord for Quito, men det tager omkring 2-3 timer at køre derop på PanAmerican Highway. Denne highway går fra Nordamerika til Sydamerika og er 48.000 km lang. Vi gjorde et lille stop på en rasteplads hvor der var udsigt ud over Lago San Pablo og her kunne man også købe Panamahatte. Jeg næjedes dog med en is. Da vi kom ombord på bussen igen, fik vi besøg af en lokal indianerpige, som viste os den traditionelle folkedragt og hun solgte så også lidt håndværk. Jeg købte nogle tørklæder af hende.

I Otavalo gik vi ned igennem byen og kom til Hotel Indio, hvor vi skulle have en 3 retters frokost. Efter frokosten fik vi 1,5 time til at se os omkring på det lokale marked. Lørdags markedet er kæmpestort, og indianerne var kommet til byen, iklædt folkedragt. Det var et flot skue, og de solgte altmuligt bla. frugt, kød, sko, kjoler, hatte og andet godt håndværk.

  

Så kørte vi ud ad en bumpet grusvej, og her stod vi af bussen og blev tilbudt at få vores ben og arme sprøjtet mod Sandfluer - de bider. Vi gik ind ad en sti og kom frem til Cascada de Peguche Vandfaldet. Hvis man bader under vandfaldet får man kroppen renset for alverdens ondskaber, men er det også galt med sjælen, skulle man gå op til det øvre vandfald og bade nøgen. Dette undlod vi dog, mest forbi at turen derop varer 2-3 timer. Vi er nu ankommet til Casa Majanda, som er en haciente lidt ude på landet. Vi blev alle indlogeret i nogle hyggelige små hytter, hvor der senere vil blive fyret op i pejsen, da det kan være ret koldt om natten.

15/11 Afgang til Quito

Efter en god nats søvn på Billund Kro, kom taxaen og hentede os kl. 04.00. Vi ankom til lufthavnen kort efter, og omkring kl. 04:30 var alle samlet, og vi kunne gå til vores check-in skranke. Der var lige tid til en hurtig kop kaffe og et rundstykke.

Vel ombord på KLM flyveren til Amsterdam, fik vi en sandwich og en kop kaffe. Det var en rystetur næsten hele vejen, men så faldt alt jo også på plads inden vi kom til Amsterdam.

  

I Amsterdam havde vi 2 1/2 times ventetid, inden vi gik ombord på Boeing 777-200, og turen fortsatte til Quito. Der var lidt medvind derover, så flyvetiden var kun 10 1/2 time. God forplejning ombord og god underholdning. Tror jeg fik sovet et par timer.

Vi ankom til Quito's nye lufthavn, som ligger 1:30 times kørsel fra Quito, vel at mærke hvis trafikken glider. Quito er jo hovedstaden i Ecuador, og der bor 2,2 mill. mennesker. Mange af dem havde valgt at køre hjem fra arbejde lige da vi ankom. Så turen til hotellet tog godt 2 timer, men der var rigeligt at se på langs vejen.

Nu skal vi snart ned og have aftensmad i restauranten, og også have lidt information fra vores 2 lokalguider. Derefter er det på hovedet i seng, og få indhentet lidt af det søvn jeg mangler.

Så nærmer tiden sig….. hvor der igen skal opleves

Kufferten er så småt ved at være pakket og vejet ned til omkring 20 kilo, kameraer er opladet og telefon sat på standby. Så imorgen sidst på eftermiddagen tjekker jeg ind på Billund Kro, hvor jeg  skal mødes med nogle fra turen inden vi fredag skal være i lufthavnen kl. 04.00.

Jeg glæder mig meget til denne tur, da jeg aldrig har været i sydamerika. Så der venter 3 uger med gode oplevelser i Ecuador, amazonas junglen og på Galapagos øerne.

Jeg vil forsøge at opdatere denne blog under hele min rejse, men jeg ved også at der ikke alle steder er lige gode internetforbindelser. Husk HCA’s vise ord:  At rejse, er at leve.