31/1-12 The Cream Trip

Skulle idag møde på havnen omkring kl. 9. Vi sejlede først over til Russel for at samle flere passegerer op. Så gik turen ellers ud iblandt de 144 øer som er beliggende i  “Bay Of Islands”. Vi havde vel sejlet en times tid, da kaptajnen spottede delfiner på vej ud af bugten. Der var ikke mange, men det skabte stor bevægelse på båden, for at få de bedste billeder af disse skabninger. Delfinerne var ikke rigtig i legehumør idag, og svømmede hele tiden langt foran båden.
   
Så Delfin svømningen blev afblæst – igen et af naturens luner. Så heller ikke denne gang skulle jeg svømme med delfiner. Så jeg måtte nøjes med et godt kig på dem fra båden, ligesom omkring 20 andre skuffede delfinsvømmere.

Vi sejlede så videre ud imod “Hole In The Rock”, men inden da skulle vi lige stoppe ved nogle øer og også gøre et frokost stop ved den eneste komercielle ø – hvor dem som ikke havde bestilt frokost kunne købe lidt at spise. Vi stoppede her en times tid, så det gav mulighed for en svømmetur i det dejlige azurblå vand. Efter frokosten sejlede vi ud imod det åbne hav, og mange store bølger kom os imøde.  Så pludselig åbenbarede der sig et kæmpe hul i en klippe. Det syntes ikke stor nok til at båden kunne klemme sig igennem, men kaptajnen gjorde et forsøg og det lykkedes.
   
Da vi igen kom ind imellem øerne, kunne vi komme ud og prøve “Boom Poolen”, badning i et net spændt ud fra siden af båden. Det var nu egentlig meget sjovt.
 
Vel inde på land igen, tog jeg en tur ud til “Waitangi Treaty Grounds” udenfor byen. Det var her at aftalen imellem Maorierne og Englænderne blev underskrevet den 6. Februar 1840. Der er meget smukt derude og naturligvis også en masse historie.

30/1-12 Vejen til Paihia

Jeg tog idag afsted fra Thames fra morgenstunden – kl. 8. Turen idag er lidt af en køretur på omkring 5 timer plus det løse til oplevelser på vejen op til Paihia. Motelmutter mente jeg skulle prøve at ramme Auckland inden kl. 10, for at undgå ferietrafikken. Det er idag også en helligdag og Auckland fejrer fødselsdag, så der måtte forventes meget trafik omkring byen. Det gik nu meget godt, men jo der var trafik omkring Auckland. Så det var bare at holde koncentrationen, holde farten og fortsætte mod nord.
Ved Silverdale kørte jeg af motorvejen, dels fordi det nu kostede at køre på denne rundt om Orewa. Oge jeg trængte også til at strække benene lidt efter de første 150 km. Jeg gjorde stop i Orewa ved søen. Her var der både god udsigt og toiletter.

Efter stoppet kørte jeg videre til Whangarei, men fordi det er helligdag, så er mange butikker lukket idag. Men på havne promenaden er der jo altid liv og åbent, så jeg kiggede forbi og fik en kop kaffe, inden jeg fortsatte videre op imod nord. Efter Whangarei holdt jeg ind ved Waro Limestone Reservation (Kalkstens formationer fra fjern istid).
            
Ca. 20 km før min destination stoppede jeg ved Kawiti Glowworm Caves (Grotte med lysende orm) og fik en guidet rundtur i grotten. Der måtte naturligvis ikke tages billeder derinde, men det var flot derinde, og ormene glimtede som et stjernehav i grotten.
   
Vel fremme i Paihia – har kørt 375 km, har jeg været nede på havnen og høre afgangstidspunktet for min sejltur imorgen, hvor jeg forhåbentlig komme ud at svømme med delfiner. Jeg har her til aften været på kinesisk restaurant.
Efter en udsøgt buffet og en kold øl, gik jeg en tur ned på havnen, og her så jeg nedenstående fisk, som var blevet fanget i bugten idag på ca. 200 meters dybde, med en næsten almindelig fiskestang. Fisken er en  “Stribet Marlin” på 190 Kg.
   

29/1-12 Whitianga

Morgenstund har guld i mund…. men noget var galt, solen ville ikke rigtig komme frem. Temperaturen fejlede dog ikke spor her til morgen, omkring 23 gr. Efter en skålfuld cornflakes drog jeg imod Whitianga. Var der mange sving igår, så må jeg sig der var flere idag. Efter 2 timers kørsel var jeg fremme i Whitianga og havde tilbagelagt 83 km.
Jeg steg ombord på min båd med skipper Steve fra Cave Cruize Adventures. Der var næsten fyldt op på båden – 9 ud af 10 pladser. Vi sejlede ud i Mercury Bay og ned af kysten imod Cathedral cove og andre flotte områder langs kysten. Vi kom ind i flere grotter og blowholes som det kun er muligt at tilgå fra havsiden. Vi var inde i en stor grotte, hvor der svømmede mange “Blue Mau Mau (Blå grottefisk) rundt og der var også en fantastisk akustik i denne grotte. Efter dette kantede vi os ind igennem en tunnel og endte i et kæmpe Blowhole med udsigt til himlen. Herefter gik turen tilbage til havnen, dog med et badestop undervejs i Gemstone Bay.
  
Tilbage på havnen gik jeg på cafe og fik en let frokost og en kop Chai te. Efter frokosten kørte jeg ned til Hahei, jeg ville nemlig gerne se Cathedral Cove fra landsiden også. Samtidig var det også en god mulighed for at få rør benene list. Man går nemlig fra P-Pladsen, 40 minutter. Så er man fremme ved Cathedral Cove. Rigtig mange mennesker her idag (Søndag og sidste skoleferiedag). Men det var utroligt smukt og jeg gik også igennem passagen. Efter en kort badetur gik jeg tilbage til bilen.

Turen hjem skulle gå via “Road 309” – Vejen fik dette navn, fordi at det i gamle dage to 3 timer & 9 minutter at køre fra Whitianga til Coromandel Town i hestevogn. Havde egentlig troet at det var en asfaltvej, men det er kun enkelte steder at der er asfalt på den 20 km lange vej. Turen var alligevel en oplevelse, og enkelte steder var den også utrolig smal. Det lod nu ikke de lokale sænke hastigheden. Jeg stoppede ved Waterworks Coromandel, som er aktiviteter styret af vand.
 

28/1-12 Coromandel Halvøen

Idag kom så dagen hvor jeg skulle sige farvel og på gensyn til alle de dejlige mennesker jeg har rejst med de sidste 3 uger. Jeg sagde farvel i lufthavnen inden de gik ind for at Checke Ind til Hamborg.Efter en række håndtryk og nogle knus, så gik jeg hen til Hertz for at få udleveret min bil. Det gik nemt og Ewan dukkede op, for at være sikker på at jeg kom godt afsted, og gav også lige de sidste små køretips til turen. Skulle lige tænke lidt over dette med at køre i venstre side, men det har gået meget fint hele dagen.
Da jeg ankom til Thames omkring middagstid fandt jeg mit Motel og fik tjekket ind. Fint lille Motel med 6 lejligheder. Værtinden gav mig en kande mælk og 2 småkager – det gør man åbenbart heromkring. Jeg skulle være i Coromandel Town kl. 14, så jeg begav mig ud på en overkommelig køretur på 54 km. Det troede jeg da ihvertfald. Men vejen langs med vestkysten på coromandel halvøen består sådan cirka af 80 sving og nok må man køre 70-100 km/t det meste af vejen, men det tog 1 time og 45 minutter at tilbagelægge de 54 km.
 
Så jeg ankom for sent til mit tog hos Driving Creek Railway i Coromandel Town, men heldigvis var der nogle få ledeige pladser på det næste kl 15. Så jeg gik ned til “The Organic Cafe” og ville have en lækker bøfsandwich. Men nej, det kunne jeg ikke få, idet dette var en “Hippie Cafe” og de serverede kun vegetarmad. Men så pyt da, så jeg bestilte en Gourmet Burger (med Brie og Salat) og en kop varm kakao. Det var faktisk et rigtigt godt måltid.
 
Kl. 15 steg jeg ombord på det lille tog, og så kørte vi op på bjerget. Det var en hyggelig tur og meget spændende at høre om historien bag denne togbane, som egentlig blev etableret for at hente ler ned fra toppen.
   
Efter togturen skulle jeg have været til Kennedy Bay, men jeg ville hjem i dagslys, så turen gik stille og roligt tilbage til Thames. Her kørte jeg ind til Pak’n’Save og fik handlet lidt ind til de næste dage. Iaften skal jeg vist bare have en sandwich med spegepølse og hummus, og så må vi se hvad dagen imorgen bringer.
 

27/1-12 Auckland

Vi tog afsted fra hotellet i Rotorua fra morgenstunden, idet vi skulle køre til Auckland idag. Det var en køretur på omkring 4 timer. Undervejs havde vi et stop i Hutly hvor vi kunne strække benene og få løftet det ene ben.
Vi ankom til Auckland omkring middags tid, og Ewan kørte en tur rundt i byen, så vi kunne få en ide om hvor al ting ligger i forhold til hotellet. Efter indkvartering på Copthorne Hotel, gik jeg en tur ned i byen, for at se om der var nogle god tilbud. Jeg gik ind til Subway og fik en lækker sandwich. Her til aften gik vi ned i byen til SkyCity, hvor vi først tog elevatoren op til observationsdækket og dernæst til restauranten, 192 meter oppe. Vi fik en lækker 3 retters menu. Det var en hyggelig farvel middag, idet vi imorgen skilles – 4 tager til Sydney, jeg bliver her i NZ og resten tager hjem til DK.
  

26/1-12 Whakarewarewa & Varmt Bad

Idag har været en meget speciel dag. Først på dagen har jeg været på besøg i Whakarewarewa (Maori Landsby).  Vi fik en rundvisning af en 70 årig Maori kvinde, men hun var utrolig frisk. I denne landsby damper det op ad jorden overalt, og endda lige ved siden af husene. Det er umuligt at gå i bare tæer i denne by. Vi så flere forskellig varme pools, lige fra badekar til madlavnings pools.
  
Den dybeste vi så var dybere end 102 meter og temepraturen på overfladen var 95 gr. Denne pool blev brugt til at koge mad i, bla. majs, som vi fik til middag. Vi så også Phutu Geyseren, som skyder damp 30 meter op i luften i ca. 20 minutter ad gangen.
Inden forkosten skulle vi dog lige først se en Maori ceremoni. Vi så de mange forskellige danse de lærer fra barns ben, og de sluttede af med Haka-dansen. Til frokost fik vi Hangi Taster, som er mad lavet i geotermiske ovne (Et varmt hul i jorden).
 
Vi skulle mødes udenfor hotellet kl. 14.30 hvis vi ville med i et varmt bad. Det varme bad var i virkeligheden flere varme pools startende ved 38 gr. og sluttede ved 42 gr. Vandet i disse pools er fulde af mineraler, som er godt for helbredet og sjælen. Det var dejligt og man føler sig lidt yngre.
 
Jeg gik fra badeanstalten og videre ned i byen med nogle af de øvrige gæster, og tænk sig vi købte en kold øl. Det var tiltrængt, og derefter gik jeg på shopping i byen. Vi blev alle samlet op af en shuttlebus fra hotellet sidst på eftermiddagen.
Til aften var vi inviteret af Maori landsbyen, til en speciel Maori dinner på hotellet. Kl. 19 blev vi budt indenfor i restauranten og en af de førende Maori kvinder bød os velkommen, og fortalte lidt om den mad vi skulle have, som altsammen var lavet i de varme pools i landsbyen. Tilsidst lavede de et stort danse og sang show på scenen. Dagen sluttede med en øl og hygge i baren.

25/1-12 Verdens Røvhul

Vi forlod the Park i Tongariro fra morgenstunden, vis skulle til Lake Taupo. Lake Taupo er både navnet på sen sø og en by. Søen er New Zealands største sø med et areal på 606 km², Søen er opstået ved et kæmpe vulkanudbrud. Søen er dog mest kendt for sin store ørredbestand og de mange Maori udsmykninger langs søens klipper. Vi fik lidt tid i Lake Taupo, idet Lone skulle ud at handle ind til vores frokost. Efter en gåtur rundt i byen, kørte vi videre til Huka Falls.
 
Jeg selv og 4 andre skulle nemlig ud at sejle i Jetboats helt tæt på vandfaldet. Det var hyleskægt og der var fart over feltet. Jeg tror vi fik omkring 8-10 360 graders vendinger, den bedste var helt sikker den ved bunden af vandfaldet. En god actionpræget sejltur. Resten af selskabet gik en tur imens vi sejlede.
 
Så kørte vi videre imod Rotorua – Maoriernes hovedstad. Byen er placeret ovenpå geotermisk og vulkansk aktiviet, så der lugter lidt af rådne æg i byen. Vi kørte ud til Ohinemutu Village, som er en Maori landsby ved Rotorua. Her skulle vi spise vores frokost. Men først skulle vi bydes velkommen på ægte Maori vis. Man giver hånd og trykker næserne imod hinanden to gange. På denne måde hilste vi alle på de to Maorier, som skulle vise os rundt idag. Først herrerne og dernæst kvinderne – der var en vis hakkeorden.
 
Vi spiste en dejlig frokost, med rejer og majs kogt i vand direkte fra undergrunden, og naturligvis sandwich med pålæg, i det fri med udsigt til Lake Taupo. Efter frokosten skulle vi besøge deres kirke, som er den eneste Maori kirke i hele New Zealand.
Turen gik videre ud til Rainbow Springs og Kiwi Encounter. Her så vi hvordan de prøver at rette bestanden af Kiwi fugle op på et fornuftigt niveau. De indsamler Kiwi æg og udruger dem. Kiwi fuglene udsættes så igen når de vejer omring 1 kilo. Det var meget spændene at høre om, men højdepunktet var da at se 3 levende Kiwier.  Vi måtte desværre ikke tage billeder derinde.