tirsdag den 10. januar 2012

10/1-12 På vej til Dunedin

Dagen startede helt perfekt med et solidt morgenmåltid ovenpå en god nats søvn. Efter morgenmaden fik vi checket ud af hotellet og pakket bussen med forsyninger – øl, sodavand, vand og frugt.
DSC05857 DSC05876 DSC05872
Turen gik så sydpå ad highway 1- god hovedvej der strækker sig hele vejen nedad sydøen. Efter en god times kørsel drejede vi ind til ‘Tin Shed’ (Blikskuret), hvor vi skulle gøre et mindre holdt af hensyn til køre-hviletid. Vi fik serveret en kop kaffe/the med småkage. Tin Shed bliver drevet af 4 kvinder, som sælger alle former for ting fremstillet af uld. Der blev handlet lystigt ind af trøjer og andet godt.
Efter dette stop kørte vi videre sydpå, og målet var at komme til Moeraki, hvor vi skulle spise frokost. Til frokost fik vi Fish & Chips, dog ikke den engelske version – Thank God – Men derimod en lækker tallerken med Blue Codfish, salat og pom frites, og dertil en god kold New Zealandsk øl. Blue Codfish minder lidt om torsk.
DSC05879 DSC05887 DSC05890
Efter denne dejlige frokost, gik vi ned på stranden og så de forunderlige Moeraki Boulders, som er store kuglerunde sten, som kommer frem fra undergrunden. Det var her at Maurierne første gang gik i land.
DSC05900 DSC05916 DSC05922
Efter at have gået rundt på stranden fortsatte vi køreturen imod Dunedin. Da vi kom ind ti Otago distriktet, ændrede naturen sig meget, ved at der blev meget mere kuperet. I Dunedin kørte vi op til Signal Hill, for at få et flot view ud over byen og det omkring liggende landskab. På Signal Hill tog vi et gruppebillede af hele flokken. Derefter kørte vi ned til vores hotel.
DSC05931 DSC05961 DSC05949Portrait wide