tirsdag den 26. november 2013

25/11 Ækvatorlinjen

Vi skulle mødes udenfor hotellet omkring kl. 9:30, men der manglede både bus og guider. Vi fik så at vide at Mauro var forsinket på grund af morgentrafikken. Vi kom dog snarligt afsted imod Downtown quito. Første stop var museet ved Ækvator linje 0,0,0. Her blev vi delt i 2 grupper og fik en guided rundvisning på det museum der var lavet for at vise hvordan man har fundet frem til Ækvator linjen. Vi så også hvordan man tidligere lavede skrumpehoveder, og vi så også hvordan man begravede Inkaerne i en krukke.

DSC08357 DSC08364 DSC08365

Der blev taget billede af alle ved Ækvator linje 0,0,0. Og bagefter fik vi et certifikat med et stempel. Vi besøgte en familie der væver tæpper, og naturligvis skulle jeg handle mig frem til en fornuftig deal.

Så kørte vi til vores frokost restaurant, hvor vi fik noget af det sejeste svinekød jeg har smagt nogensinde, det var på stadiet ligefør kul.

Så efter en lille frokost kørte vi op på en vulkan, hvor vi skulle se et lille landbrugssamfund, som dyrker deres marker i bunden af vulkanen. Krateret var 8 km bredt i bunden og vulkantoppen kunne ses i midten. Det lille samfund kunne leve af det de tjener på afgrøderne, men havde ikke råd til andet luksus som mobiler og TV.

DSC08399 DSC08405 DSC08411

Vi skulle nu ned i den gamle bydel i Quito, hvor vi gik ind i Guld-kirken. Kirken er pyntet indvendig med ca. 7 Tons Bladguld. Der måtte ikke tages billeder inde i kirken på grund af de store rigdomme. Efter rundturen fik vi en times fri, til at kigge på byens, som er bygget i spansk stil. Jeg gik ind og fik en kop Chokolade.

Så kørte vi op til Jomfruen af Quito, som er en statue der står i en højde af 3016 meter over havet. Heroppe fra kunne vi se det meste af Quito. Quito er 40 km lang og 7 km bred på det bredeste stykke. Herfra kørte 5 af os og Lone med i taxa til et stort indkøbscenter, hvor jeg skulle have en ekstra taske til alle de suvenirs jeg har købt og skal købe.

DSC08531