Efter en god nats søvn, stod jeg op kl. 6 og gik en tur i nærområdet ved hotellet. I en nærliggende park så jeg en Kolibri, og så hilste jeg på en del lokale, som var på vej til arbejde. Efter morgenmaden pakkede vi bussen og tog afsted imod Otavalo, første stop var i Calderon, hvor vi skulle besøge en lille butik hvor de dekorede dej lavet af mel og lim. En lille figur kunne tage op til 8 dage at lave.Vi fik lidt tid til at kigge på byen,inden turen gik videre.
Otavalo ligger kun 64 km nord for Quito, men det tager omkring 2-3 timer at køre derop på PanAmerican Highway. Denne highway går fra Nordamerika til Sydamerika og er 48.000 km lang. Vi gjorde et lille stop på en rasteplads hvor der var udsigt ud over Lago San Pablo og her kunne man også købe Panamahatte. Jeg næjedes dog med en is. Da vi kom ombord på bussen igen, fik vi besøg af en lokal indianerpige, som viste os den traditionelle folkedragt og hun solgte så også lidt håndværk. Jeg købte nogle tørklæder af hende.
I Otavalo gik vi ned igennem byen og kom til Hotel Indio, hvor vi skulle have en 3 retters frokost. Efter frokosten fik vi 1,5 time til at se os omkring på det lokale marked. Lørdags markedet er kæmpestort, og indianerne var kommet til byen, iklædt folkedragt. Det var et flot skue, og de solgte altmuligt bla. frugt, kød, sko, kjoler, hatte og andet godt håndværk.
Så kørte vi ud ad en bumpet grusvej, og her stod vi af bussen og blev tilbudt at få vores ben og arme sprøjtet mod Sandfluer - de bider. Vi gik ind ad en sti og kom frem til Cascada de Peguche Vandfaldet. Hvis man bader under vandfaldet får man kroppen renset for alverdens ondskaber, men er det også galt med sjælen, skulle man gå op til det øvre vandfald og bade nøgen. Dette undlod vi dog, mest forbi at turen derop varer 2-3 timer. Vi er nu ankommet til Casa Majanda, som er en haciente lidt ude på landet. Vi blev alle indlogeret i nogle hyggelige små hytter, hvor der senere vil blive fyret op i pejsen, da det kan være ret koldt om natten.
