lørdag den 16. november 2013

15/11 Afgang til Quito

Efter en god nats søvn på Billund Kro, kom taxaen og hentede os kl. 04.00. Vi ankom til lufthavnen kort efter, og omkring kl. 04:30 var alle samlet, og vi kunne gå til vores check-in skranke. Der var lige tid til en hurtig kop kaffe og et rundstykke.

Vel ombord på KLM flyveren til Amsterdam, fik vi en sandwich og en kop kaffe. Det var en rystetur næsten hele vejen, men så faldt alt jo også på plads inden vi kom til Amsterdam.

P1010027 P1010029 P1010032

I Amsterdam havde vi 2 1/2 times ventetid, inden vi gik ombord på Boeing 777-200, og turen fortsatte til Quito. Der var lidt medvind derover, så flyvetiden var kun 10 1/2 time. God forplejning ombord og god underholdning. Tror jeg fik sovet et par timer.
Vi ankom til Quito's nye lufthavn, som ligger 1:30 times kørsel fra Quito, vel at mærke hvis trafikken glider. Quito er jo hovedstaden i Ecuador, og der bor 2,2 mill. mennesker. Mange af dem havde valgt at køre hjem fra arbejde lige da vi ankom. Så turen til hotellet tog godt 2 timer, men der var rigeligt at se på langs vejen.
Nu skal vi snart ned og have aftensmad i restauranten, og også have lidt information fra vores 2 lokalguider. Derefter er det på hovedet i seng, og få indhentet lidt af det søvn jeg mangler.