mandag den 18. november 2013

17/11 Cotapachi

Jeg synes det er svært at sove længe, når vi opholder os i højderne. Så jeg stod op kl. 6, og gik en tur ud blandt de lokale. Det var en rigtig gos udsigt fra den lokale sportsplads udover Otavalo.

Efter morgenmaden, som var Yoghurt med frugt og kornprodukter – alt sammen produceret her på haciendaen – fik vi Scrambled æg med pandekager. Der var naturligvis syltetøj og sirup til pandekagerne. God solid morgenmad.DSC06331DSC06297 DSC06335

Så samledes vi til en kort fortælling om stedet, og vi fik en rundvisning. Så skulle vi ud og se det lokale vandfald. Så på med vandreskoene, og så afsted. Jeg dannede bagtrop, hvilket gav mulighed for at få mange gode billeder. Turen til vandfaldet gik både og og ned, og det var til tider lidt anstrengende, men det skyldes naturligvis at vi befinder os 2900 meter over havet. Vandet faldet var flot.

Da vi var tilbage på hotellet igen, gik vi ombord på vores bus og kørte til Laguna de Cuicocha – Marsvine søen, som ligger i 3100 meters højde. Søen er et vulkankrater som senest var i udbrud for 300 år siden. dog er vulkanen stadig aktiv, idet den sender bobler op i søen. Der lever ingen fisk i denne sø, kun alger. Langs bredden vokser der siv, som de lokale bruger til at flette madrasser, som så bliver solgt til de aller fattigste for omkring 5-8 dollars. Vi var delt i 2 grupper, hvor den 1. gruppe gik længst. Der var mange trapper men udsigten var fantastisk flot.

 DSC06378 DSC06395

Efter denn dejlige gåtur, kørte vi ned til Cotacachi, hvor vi skulle have frokost på en lille lokal restaurant. Vi skulle smage helstegt marsvin, som er national retten i Ecuador. Det smagte ganske fortrinligt, lidt ligesom kanin mikset med kylling. Efter denne smagsprøve fik vi svinekotelet med pommes fritter og salat, og til sidst en is-dessert.

Vi havde nu muligheden for at gå lidt ud i byen og se på butikker. Cotacachi er verdenskendt for sine lædervarer, og der blev vist lavet nogle gode handler. Jeg gik dog rundt og så lidt på byen, lidt væk fra den pulserende gågade. Der var meget at se på, og de lokale er meget gæstfri.

Sidst på efer middagen kørte vi tilbage til Otovalo og op til Casa Mojanda. Lige før aftensmaden fik vi historien om stedet fortalt af ejeren Diego. Efter denne spændende beretning om stedet og Ecuador, blev der serveret Blomkålssuppe med kokos, efterfulgt af et kyllinglår med salat og kartoffelmos, og til sidst en chokoladekage med kaffe.

Efter maden kom der 5 musikanter fra lokalområdet og spillede traditionelle sange med panfløjte, violin, guitarer, trommer og andre redskaber. Det var utrolig hyggeligt, og musikken var meget levende. De spillede 7 numre og der blev danset i salen.