tirsdag den 18. september 2012

18/9 Doi Suthep & Thailandsk Kogekunst

Vi er kommet til Chiang Mai, som er Thailands 2. største by med 200.001 indbyggere, dog er byen 45 gange mindre end hovedstaden Bangkok. Chiang Mai var tidligere hovedstaden i det gamle rige Lan Na, men da hele landet blev samlet til et rige; Siam, blev Bangkok den nye hovedstad. Chiang Mai er også kendt som Nordens Rose, og man har i byen en blomster festival 1 gang om året, typisk i februar.

Endelig en dag hvor jeg kunne sove lidt længe. Vi stod på bussen omkring kl. 7:30 og kørte op til templet på bjerget. Templet Doi Suthep ligger i 1100 mteres højde. Bussen stoppede ved foden, af en lang række trappetrin. Nogle gik hele vejen op og andre, mig selv inklusive, tog kabelbanen op. Vi gik lidt rundt i templet og Thomas (vores Thai guide) viste os hvordan mand beder i templet. Thomas har været munk. Templet er bygget efter Lan Na stilen, som har domineret Chiang Mai i mange hundrede år. Det er et flot tempel. Jeg skrev mit navn på et guldklæde som skal vikles rundt om den gyldne Pagode i midten af tempel området.

DSC02125 DSC02143

Efter 1 times tid ved Doi Suthep, gik vi alle ned ad de mange trapper, og kørte ud til et friskvare marked. her mødte vi kokken Pam, som skulle guide os rundt på markedet, så vi kunne købe ind til vores frokost. Alle mænd var udstyret med indkøbskurv, og det gik fint. Vi kørte så til Pams Kokkeskole, hvor almindelige Thaier kan lære at lave med enten ved at møde op eller via internetundervisning.

Som en start skulle vi skrive vores navn på Thai. Vi skulle lave 4 retter, hvoraf den ene var et fælles projekt, nemlig desserten. Vi startede med at klargøre alle ingredienser til vores første ret. Det var risnudler med kylling, tofu og mange krydderier. Vores færdige ret blev så bedømt af Masterchef Thomas. Jeg fik 8.5 point, vinderen Karin scorede 8.75 point. Efter vi havde spist denne ret, skulle vi igang med desserten, som var Græskar med damped creme af andeæg og palmesukker.

DSC02179 DSC02181 DSC02183

Vi lavede en suppe med fyldte agurker. Agurkerne var fyldt med en blanding af svinekød, risnudler og hvid peber. Sidste ret bestod af svinekød sammen med hellig basilkum, chili og hvidløg. Denne ret blev også bedømt, og her vandt Charly med scoren 8.75. jeg fik 8. Vores dessert mislykkedes, der var gået noget galt under dampningen, så vi fik istedet melon til dessert. Afslutningsvis fik vi alle en kogebog.

På vej hjem i bussen, syntes Thomas og Benjamin, vi alle havde været meget eksemplariske at have med på rundtur, så de bød ind med en omgang Thai-massage til dem som var interesseret. Det var alle der tog afsted til massage. Det var rigtig godt at få hele kroppen masseret godt igennem.

Dagen afsluttes med en afskedsmiddag inden vi alle skilles imorgen, hvor vi skal til Hua Hin.