mandag den 17. september 2012

17/9 På Elefantryg

Morgenvækning kl. 5, og så på bussen kl. 6. Vi havde en forholdsvis lang tur op igennem bjergene for at nå frem til vores første stop, en kop kaffe og benstrækning. Vi fortsatte videre til Chiang Dao, hvor vi skulle besøge en Elefant trænings lejr. Elefanten er Thailands nationaldyr, men er alligevel truet. Bestanden er styrtdykket i de seneste årtier, trods man gør meget for at redde dem. I Chiang Dao gør man således et stort stykke arbejde med at beskytte og avle elefanterne, i de mange elefant lejre der i området.

DSC01885  DSC01911  DSC01917

Vi stod af bussen og gik henover en dinglende hængebro, et par stykker ad gangen. Vel ovre på den anden side af floden, gik vi hen og så på elefanterne. De var ved at klargøre 4 af dem til vores tur i Junglen. 2 og 2 sad vi på elefanterne og vuggede en tur igennem junglen. Turen tog godt en time.

DSC01933 DSC01937 DSC01938

Da vi kom tilbage til lejren, skulle elefanterne belønnes med lidt at spise, så vi fodrede dem med bananer, og efterfølgende fik det et velfortjent bad. Elefanten spiser 250 kg. mad om dagen og drikker ca. 100 ltr. vand. Maden er græs, frugt og grøntsager. Vi sluttede af med at se et lille elefant optrin, hvor de viste hvordan man bruger elefanterne i skovarbejde, og så malede en af elefanterne et billede.

DSC01954

Turen videre fra elefantlejren foregik på primitive bambus tømmerflåder. Vi sad 4 personer på hver flåde og så havde vi en styrmand ombord, udstyret med en bambuspind. Det var en flot tur ned ad floden. Nu var formiddagen også gået,så vi kørte ud til en lokal famile, som havde lavet en “Homemade Style” restaurant. her fik vi vores frokost.

DSC01980 DSC01990 DSC01981

Efter frokosten, skulle vi på landbrugsskole. På landbrugsskolen lærer Thaierne lidt om risdyrkning og håndtering af vandbøfler. et ophold på skolen er typisk 1-2 måneder. Vi så hvordan der blev pløjet med vandbøffel (Bonderøvs style) og efterfølgende sat risplanter. Herefter så vi lidt om hvordan de høstede og efterfølgende tærsked risen og slog skallerne af.

DSC02029 DSC02031 DSC02032

Sidste stop på denne lange dag var en Orkidé farm. Thailand er jo kendt for sine flotte orkidéer. De er blevet fortalt om i digte for deres skønhed og sammen med Lotusblomsten er det vel nok den mest brugte og elskede blomst i hele Asien. på stedet lavede de også Smykker, orkidéer lakeret med 24 karat guld.

Jeg er nu indlogeret på Chiang Mai Plaza, et fint hotel. Vi har her til aften været ude og se et danseshow kombinret med vores aftensmad. Det var et fint show med danse fra Thailand. Efter showet kørte vi forbi natmarkedet, og enkelte af os stog af bussen, for at gå på indkøb.

DSC02085 DSC02098 DSC02081