torsdag den 18. juli 2013

Torsdag den 18. Juli 2013, Glaumbær Tørvegård

Da vi stod op idag, var vores Hestetøj blevet vasket og tørret. Skoene havde stået på varmerørene siden vi ankom igår, så de var tørre igen efter den våde ridetur igår. Efter morgenmaden pakkede vi vores nye bus og drog afsted mod nordøst. 
 
Vores første stop var i Glaumbær. Her er der en tørvegård, som er fra det 14. århundrede. Man havde ikke mange træer til at bygge med, så de har istedet brugt sten, tørv og drivtømmer. Med den moderate regnmængde der falder på Island, kunne tørvehusene holde i ca. 90 år. Huset har kun 1 indgang, og fra indgangen er der en 22 meter lang fordelingsgang.
 
DSC03099 DSC03105 DSC03114 
 
Vi sluttede af med at få kaffe i kaffehuset, hvor vi sad i de fine stuer, Kaffestuen var bygget i 1883. Ovenpå stuerne var der et lille museum, der viste en bolig med indretning. Til kaffen fik vi traditionelle pandekager rullet som et rør, og en klejne med kommen.
 
DSC03135
 
Turen gik så videre op imod Akureyri. I Akureyri stoppede vi ved den Botaniske Have, og gik ind til en lille Cafe. Her skulle vi have vores frokost, som idag var grøntsagssuppe og salatbar. Nu vart iden givet fri frem til kl. 16:15 hvor vi skulle mødes ved kirken. Jeg gik en tur rundt i byen, som lever hovedsageligt af krydstogtsturister og ski-turister. Fra byen kan man hele året komme på Heli-Skiing, og om vinteren er der flere skisportsteder omkring byen. Idag var der også sne på toppene. Eftermiddagen sluttede på en cafe, hvor Lone, Fridrik og jeg fik en kop kaffe med tilhørende gulerodslagkage, mums.
 
DSC03209-001 DSC03219 DSC03221
 
Vi mødtes alle ved kirken, og gik ind og så på indretningen, og de mange glasmosaikker som fortæller Islands historie frem til idag. Efter rundturen i kirken kørte vi til vores hotel, 30 km udenfor Akureyri i byen Storutjarni, hvor vi skal sove de næste par dage.