tirsdag den 16. juli 2013

Mandag den 15. Juli 2013, Hraunfossor, Barnafossor & Gråbrok

DSC01985Dagens køretur op imod Eldborg, startede ved Pingvellir, hvor vi så på ønskebrønden og den lille kirke. Det var en hyggelig lille gåtur her fra morgenstunden.

Så gik turen videre ad indlandsvejen tværs over den golde stenørken. Vi kører på Kaldidalur vejen, som er en grusvej der kun er åben om sommeren. Vejen varierer i højde fra 100 – 725 meter over havet. Midvejs har man mulighed for at køre væk fra vejen, såfremt bilen ikke kan klare den hårde vej. Vores chauffør er frygtlæs og vi fortsætter til den bitre ende på vejen. Det var en flot tur, hvor vi også havde det kaffestop ved en klippe-varde. Her var det stadig felter med sne.

DSC02096For enden af vejen stoppede vi ved to vandfald – Hraunfossor (udtales Huranafossor) og Branfossor. De var flotte og igen var der meget vand. Vandet i Barnfossor er smeltevand fra en gletscher. Vandet i Hraunfossor er ferskvand som kommer ud af lavaen. Denne vandstrøm ophører om ca. 2 måneder.

Vi kørte videre og kom til et varmeværk, der udnytter varmen fra undergrunden. Her skulle vi have vores frokost. 5 personer blev udvalgt til æggemænd – disse skulle sørge for at poser med æg kun var i det varme vand i 7 minutter. Så vi fik friskkogte æg med tomater fra Fridheimar.

Efter forkosten tog vi på et sidespring, så istedet for at køre til Hotel Eldborg, tog vi et smut til en vulkan. Vi gik op på vulkanen, og kunne gå en tur langs kraterkanten. Hyggelig tur i regn og solskin. Sidst på dagen ankom vi til Hotel Eldborg, hvor jeg efter vi havde pakket bussen ud, gik det varme udendørs bad.

Hertil aften har vi fået en lækker tre-retters menu, bestående af:  Tomatsuppe, Kødbuffet med Vågehval, Heste-mørbrad, Lammekølle og en Skyrkage til dessert.

DSC02181  DSC02138  DSC02058