tirsdag den 16. juli 2013

Tirsdag den 16. Juli 2013, Snæfellsness

Der var morgenmad kl.7:30, og vi blev bedt om at pakke noget varmt tøj til idag. Det bliver en lang dag der starter med en køretur ud på Snæfellsness. På spidsen af halvøen er den en gletcher, Snæfellsjökull, som er 1050 meter høj. De øverste 400 meter er selve gletscheren.

Fridrick - vores chaufør - har fødselsdag idag, og han har bestilt noget blandet vejr. Men det vil klare op de næste dage, når vi bevæger os op på nordlandet, der er lovet op til 20 grader.

Køreturen ud på Snæfellsness, er meget smuk. Meget grønt. Enkelte steder er der varme kilder, og de bruger det varme vand til at tørre torskehoveder, som eksporteres til asien, hvor tosrkehoved suppe er en delikatesse.

Første stop var i Budir, som ikke er en by, men er et lavafelt område med et sommerhotel og en lille kirke. I dette lavafelt gror der rigtig mange forskiellige blomster. Stranden her ved Budir er helt enestående, idet den som den eneste er med lys sand. Alle andre strande er sorte, som lava. Der var mange flotte formationer af kulsort lava, det så ud som om det var blevet skabt igår. Men lavaen er over et hundrede år. Der var begyndt at komme mos på lavastenene. Vi så en Ederfugl med 2 unger nede i vandkanten. 

Vi ankom til Helnar, hvor vi stod af bussen og gik til Arnastapi, en gåtur i bakket lavaterræn på omkring 4,5 km. Det var en flot vandretur, hvor vi så mange fugle, høje klipper og blomster. Efter gåturen kørte vi til en restaurant og fik vores frokost, som idag var championsuppe efterfulgt af en stor portion torsk på en bund af hele bygkorn og diverse grønt.

Ombord på bussen igen, får vi beskeden at bussen skal på værksted senere idag, imens vi er ude at sejle i aften. Vi kører rundt om pynten på Snæfellsness og videre over på nordkysten, som er meget anderledes i forhold til sydkysten. På nordkysten af Snæfellsness halvøen er fyldt med skarpe klipper, også ude i vandet.

Vi kørte ind forbi Bjarnarhöff, hvor vi skulle se en lille kirke, og så skulle vi se et lille museum om fangst af Grønlandshaj. Vi skulle også smage Hakal - Grøndlandshaj. Grønlandshajen bliver skåret ud i 10 kg. store stykker, som tørres i op til 20 uger. Vi fik et lille stykke haj med en spids "den sorte død". Bagefter gik vi op og så tørrehuset, som også blev brugt til at tørre fisk og lam.

Efter denne oplevelse kørte vi til Stykkishölmur, hvor vi skulle ud at sejle med Seatours. Vi sejlede afsted ud på fjorden og stoppede ved nogle forskellige øer, også mange forskellige fugle. Men alle var mest interesseret i at se Søpapgøjen. Men der skulle gå lidt tid førend vi så de små Søpapagøjer. Inden da skulle vi have et trawl ned på bunde og fange søpindsvin og kammuslinger. Så vi samledes alle på bagerste dæk, og så var der friske kammuslinger til alle, og søpindsvin til alle mændene - det er havets viagra. Det var første gang jeg smagte kammusling direkte fra havet, og det var utroligt lækkert.
Efter dette tag selv bord, sejlede vi til en Søpapagøje koloni. Vi så mange påkilpperne og også nogle som fløj. Søpapagøjen slår 250 gange i minuttet med vingerne for at kunne flyve. 

Inden vi sejlede ind igen, skulle vi nyde en stor buffet, med bla. hvalkød, laks og kammuslinger.