søndag den 14. juli 2013

Søndag den 14. Juli 2013, Geysir, Gullfoss & Skalholt

Vågnede lidt tidligt idag, har stadig ikke helt vænnet mig til tidsforskellen. Men pyt, jeg stod og gik en tur i det lokale, og nød området. Det er jo sådan at det er lyst hele døgnet her på denne årstid, så ingen solopgang,

Efter morgenmaden, gik vi i bussen og kørte ud til Geysir. Geysir er et område med geysere. Lige pt. er der kun 1 som springer ca. hvert 7. minut – Stokkur. Vi gik ind til geyseren og stod og ventede på det store øjeblik hvor den skulle sprøjte varmt vand op i en højde imellem 25 og 55 meter. Det var bare om at være klar med kameraerne og så skyde det perfekte billede.

DSC01668 DSC01702 DSC01705

Efter at have stået og set geyseren springe et par gange, gik vi videre ind i området og så nogle af de gamle huller der var derude. Vi gik op til udsigtspunktet, en lidt mudret opgang, men de fleste gik med. Heroppe var der en fantastisk udsigt over hele Geysir området. Vel nede igen vaskede vi vores vandresko i den varme bæk, vandet heri kom fra geyseren. Vi gik til turistcenteret i området og så lidt om geologien og der var også mulighed for at købe islandsk uldtøj og souvenirs.

Efter en kort tur i bus ankom vi nu til Gullfoss Vandfaldet – Det gyldne Vandfald. Dette vandfald styrter 32 meter ned i en smal kløft som er omkring 70 meter dyb. Der er utrolig meget vand og det kommer fra Langjökull gletscheren. Vi gik ned langs vandfaldet, og fik mange flotte billeder. Vi kom helt tæt på den øverste del af vandfaldet. Godt at vi havde regnstøj på, ellers var vi blevet gennemblødt. Vi sluttede ovenfor vandfaldet med at få en traditionel Islandsk frokost, bestående af lammekødssuppe med kartofler og andre grøntsager, utrolig lækkert.

DSC01782 DSC01802 DSC01822

DSC01842Turen fortsatte rundt i den  Gyldne Cirkel, og vi kom til Fridheimar. Vi kom ind i et af de store drivhuse, og fik fortalt lidt om hvordan man kan dyrke tomater og agurker året rundt – ca. 1 ton om ugen. Efter introen til tomatdyrkning skulle vi smage på tomaterne og også have en tomatsnaps. Familen der driver disse drivhuse, er ogås meget interesseret i heste. Islandske heste er jo den reneste hesterace og eneste race på Island. Vi så et show, hvor de viste de fem gangarter.

Eftern tur i hestestalden og en kop kaffe kørte vi til dagens sidste stop – Skalholt. Skalholt er Islands første bispesæde, og man mener at det også var hovedstaden tilbage i tid. Vi synger 1. vers af vores morgensang i kirken – dejlig akustik. Altertavlen i kirken er udført som et billede af Jesus, i bittesmå italienske mosaikfliser. Vi slutter ude i et tørvehus, hvor vi får lidt historie.

DSC01879 DSC01888 DSC01897

Dagen slutter på Hotel Edda med ene dejlig tre-retters menu – Salat, Lammesteg, Citronfromage, Slutteligt sanles vi alle i fællesrummet til lidt fællessang og Fridrik spiller på Guitar.