lørdag den 5. januar 2013

4/1 Singapore - Løvernes by

Alle - næsten da - kom op til tiden, og så efter morgenmaden, kørte vi ud til Orkide-haven, som er en mindre del af den botaniske have. Vi havde 2 gæster som havde sover over sig, og de kom ud til efter vores rundtur i orkide-haven. Men som sidste år, så er der rigtig mange flotte orkideer, og de har ca. 1000 forskellige slags i parken.

Herefter gik turen videre ind til den farverige indiske bydel, hvor vi skulle smage en Samosa, og også se henna-tatovering. Ingen ville dog byde ind på en tatovering, udover Lone. Der var lidt tid til at gå rundt og handle, eller blot indsnuse de dejlige dufte af blomsterranker og krydderier.

Vi fortsatte ned til Singapore River. Fra Clark Quay sejlede vi ud til Marina Bay, hvor vi så Merlion, det nye Casino og højhusene med rumskibet på toppen. Merlion er en statue af en løve med fiskehale. Dette er vartegnet for Singapore River.

Efter lidt sightseeing, kørte vi i bus over til China-town, hvor første stop var et lille tempel, som lige er blevet renoveret for 160 mill. dollars. Næste stop var den kinesiske restaurant lige i midten af china-town. Vi fik 9 forskellige retter, hovedsagelig fisk, kylling og sluttede af med stegte bananer.

Da vi kom tilbage til hotellet, blev vi hentet af 20 rickshaws, og fik så en rundtur i den arabiske bydel, på omkring en halv time. Så nu står den på et bad, og lidt afslapning i 45 minutter, inden vi skal ud til lufthavnen, og videre til New Zealand.