fredag den 18. januar 2013

17/1 Farvel til Sydøen med Lyn og Torden

Vi forlod hotellet i Nelson kl. 9. Vi kørte til Blenheim og videre op til Picton. Vjejret viser sig fra den positive side, og det er omkring 20 gr. I Picton har vi 1 time til at gå lidt rund ti byen og se på souvenirs, få en kop kaffe og spise en isvaffel. Vi mødes alle ved færgeterminalen lige efter frokost.
Vel påmønstret, spiser vi frokost ombord, vi har alle fået udleveret en talon med 15 dollars. Når jeg nu kiggede ud ad vinduet, så var der skyer på vej. Vi sejlede ud igennem fjorden, som minder lidt om indsejlingen til Oslo. Da vi kommer ud af fjorden og møder Stillehavet, skal jeg love for at vejret tager en drastisk vending. Nu stormer det, tordner og lyner og regnen pisker ned. Jeg var rigtig glad for at jeg ikke har tendens til søsyge. Alle kom sikkert i land på Nordøen i Wellington.

Efter at jeg havde fået indlogeret mig hos de to andre guider, gik jeg ned i baren og opsatte vores computere og fik etableret noget internet. Mange af gæsterne kom forbi. De nød at de kunne komme i kontakt med familie og venner hjemme i Danmark.

Efter vi havde spist, indsamlede jeg billeder fra gæsterne og fik disse sorteret og uploadet til hjemmesiden. Godnat tid omkring midnat.