18/9: Kings Canyon. Endnu en dag hvor vi stod tidligt op. Vi skulle køre ud til Kings Canyon og så videre mod Wallace Rockhole over middag.Da vi ankom til Kings Canyon var der neget vand i de Creeks som vi skulle passere på den lange gåtur langs klippekanten af bjergkløften. Stien er normalt en rundstrækning, men den sidste creek som skal passeres var lukket på grund af forhæjet vandstand, efter sigende 80 cm. Nogle ville ikke med op og gå på klippekanten,
idet at det starter med en meget stejl stigning, som også kaldes “The Heart Attack Hill”, og så regnede det også en smule. Det var da hårdt at gå op ad denne stigning, men så det heller i værre end som så, der var god fodfæste hele vejen op. Vi – en lille gruppe på fem - fik varmen i hele kroppen fra start. Vel over stigningen fladede terrænet mere ud og vi gik rundt deroppe i 1 times tid lang klippekanten. Så vendte vi rundt og gik tilbage samme vej igen. Denne vandretur var utrolig flot og bjergtagende. Synd at ikke alle fik set dette.
Efter at vi alle var samlet igen, kørte vi til Kathleen Springs og tog den lille gåtur ned til vandfaldet. I Kathleen Creek var der førhen en stor del kvæg, og det kunne man stadig se, fordi at de gamle indhegninger stadig står der. Så kørte vi tilbage til vores camp ved Kings Creek Cattle Station og pakkede det hele ned. Nu er vi på vej til Wallace Rockhole via Alice Springs. Det var egentlig meningen at vi skulle have været ad bagvejen rundt, men igen på grund af meget regnfald er denne vej blevet lukket af de lokale rangere, så det betyder en omvej på 400 km.
Vi endkelte stop undervejs, og lige omkring den Kamelfarm vi besøgte på vejen derud, ligger Jim’s Place. Her mødte vi Dinki. Dinki er en verdensberømt Dingo, som har tillært sig at kunne synge til klavertoner. Det var meget underholdende. Vi fik også en del facts om Dingoen. Dingoen nedstammer direkte fra ulven, og lever også i flokke i naturen.Så gik turen ind til Alice Springs hvor vi skulle besøge et Pizzaria, for at hente vores aftensmad. Og efter en god gang fastfood kørte vi igen imod Wallace Rockhole. De sidste 20 km var på en meget mudret og ujævn grusvej. Vel fremme ved Campen tændte vi et bål og hyggede der et par timer før det blev godnattid.
