tirsdag den 7. september 2010

Litchfield National Park

Litchfield Map Tog afsted tidligt i morges ud til Batchelor og videre til Litchfield National Park. Det fantastiske ved Litchfield, er at der er vand i alle vandfald hele året rundt. Bjergene er af sandsten og det virker som en stor svamp i regnstiden, og når så tørtiden kommer frigiver sandstenen vandet.

DSC02921 Første stop var Magnetic Termit Mounds. På afstand ligner disse 2-3 meter høje statuer gravsten og de er helt  flade. DSC02928 De vender alle således at den smalle ende peger mod nord og syd. 

I området er også nogle almindelige termitboer, disse er også ret høje.

 

DSC02943 Næste stop på turen rundt i Litchfields Natur Park var Buley Rockhole og Florencd Falls. Buley Rockhole er en serie af pools langs Florence Creek, og vandet kommer i små fald ned ad klipperne. Det er tilladt at bade næsten hele året. DSC02950

 

Florence Falls er det eneste rigtige vandfald på den østlige side af klippe-plateauet, selvom der jo er små strømfald som Buley Rockhole.

Planen var nu at køre ind til Lost City, af gamle vognsti som pionererne brugte da de skulle til Stapleton Station nær Adelaide River. DSC02988 The Lost City er en række klippeformationer som er lavet af en blødere type sandsten . Men jeg gav op på vejen derind, idet at vandhullerne blev dybere og dybere.

Så istedet gik turen videre til Tolmer Falls. Tolmer Falls er et af de store vandfald på den vestlige side af Klippe-plateauet. Vandfaldet fik sit navn af Frederick Henry Litchfield tilbage i 1865. Tolmer var søn af en fransk abbed, som ankom til Sydaustralien for at uddanne bushrangers.

DSC03046 Nu var tiden inde til at finde noget frokost, og der er da også en cafe på vejen mod nord ud af parken, men jeg tog til Wangi Falls. Her fandt jeg en lille transportabel kiosk, og bestilte en Kyllingeburger. Den var lækker. Svømning er tilladt i tørtiden. I regntiden kan vand komme fra sumpområderne og dermed også krokodillerne.

DSC03076 På vej hjem ville jeg køre over Berry Springs af den 42 km lange grusvej. Inden jeg kom til grusvejen var der lige 2 ekstra stop. Første stop var ved Walker Creek, som er et område med 6 små camping områder med 200 meter imellem dem. Der er mulighed for at bade i åen der løber fra Rocky Falls. Dernæst stoppede jeg ved Bamboo Creek Tin Mine. Her blev der gravet efter tin i perioden 1906 til 1955, det var inden at Litchfield blev nationalpark.

Herunder lidt blandede billeder fra turen idag.

DSC03003 DSC02981 DSC02964 DSC02957 DSC03002 DSC03090