søndag den 11. januar 2015

Søndag den 11. Januar 2015, Melbourne

Vi ankom til Melbourne efter en stille og rolig flyvetur fra Dubai. Efter at være kommet igennem tolden og immigration, blev vi mødt af Bent og Ehlen Skjellerup og vores lokal guide Vibeke i ankomsthallen. Vi gik ud til vores bus.
DSC02353 DSC02356 DSC02369
Vibeke som er pæredansk men bosiddende i Melbourne, skal i formiddag guide os rundt i Melbourne. Vi startede med at køre ind til byen fra lufthavnen, og hørte undervejs om byens relative korte historie, fra 1835 og frem til idag. Vi startede ved Royal Exhibition Building hvor vi gik en lille tur og fik fortalt lidt historie, om hvordan Melbourne godt 50 år efter opbygningen afholde en Verdensmesse i 1890.
DSC02377 DSC02378 DSC02391
Så gik turen videre til Fitzroy Gardens, hvor vi skulle besøge Cook´s Cottage. Det er Captajn Cook´s forældres hus som England gav i gave ved byens 100 års jubilæum. Huset var indrettet som museum med udstilling om hvordan livet blev levet i 1850.
DSC02402 DSC02408 DSC02412 
Herfra gik turen til "Shrine of Remembrance", som er et monument til ære for de faldne Australiere og New Zealændere under 1. verdenskrig. Vi kom op i tårnet og fik en god udsigt over byen.

Vi sluttede af i botanisk have med en frokost, bestående af sandwich og Scones.
I eftermiddag har jeg og et par af gæsterne været ude at kigge lidt på byen, og også kørt lidt i sporvogn.
Til aften spiste vi Sunday Roast på den irske pub.
DSC02463 DSC02469 DSC02478