søndag den 11. januar 2015

Fredag den 9. Januar 2015, afrejsen

Så kom dagen hvor jeg skal afsted til Australien med kvæggruppen. Efter en god formiddag på arbejde, blev turen fremrykket en time på grund af stormen Dagmar. Broen over kanalen i Kiel, var blevet lukket. Så vi tog afsted fra Kolding kl 14 og med lidt opsamling i Hammelev og Rødekro. Vi listede os ud på motorvejen mod Hamborg, og det rykkede lidt i bussen, med kraftig sidevind. Da vi kom til Kiel sneg vi os over broen med nedsat hastighed. Vi stoppede så lige før lufthavnen i Hamborg og fik lidt mad.
Efter 45 minutters pause kørte vi til lufthavnen og blev tjekket ind. Da vi kom frem til gaten fik vi at vide at flyet til Dubai ville være 30 minutter forsinket. Vi kom afsted med ca. 1 times forsinkelse på vores Boeing 777 til Dubai.