søndag den 11. maj 2014

Søndag den 11. Maj 2014, Lluc klosteret

Idag var der en helt speciel morgenmad. Vi startede med et glas champagne, og der var også jordbær med tilhørende chokolade fontæne. Vi skulle mødes ude ved bussen med al vores bagage kl 9:45. Vi fik sagt pænt farvel til Kirsten og hendes personale. 

Så var der afgang, vi skal på udflugt hele dagen, inden vi skal tjekke ind i lufthavnen kl 17.  Første stop er Alcudia bugten, hvor vi går en tur på stranden, og får dyppet tæerne i Middelhavet. Herfra kører vi op til Formentor, hvor vi kører op til et udsigstpunkt. Herfra kan man se rigtigt langt ned, men også meget af Mallorca.

DSC01363 DSC01370 DSC01377

Herfra gik turen ud til bugten Cala Pi de la Posada. Her går vi en tur på stranden, og nyder det dejlige vejr. Der er afholdt mange Top-møder på Barcelo Formentor Hotel herude. Man kan kun komme tilbage til Formentor på 2 måder; med båd eller køre tilbage samme vej som vi kom. Vi kører derfra i vores bus og fortsætter mod Lluc Klosteret. det tager ca. 1 time med kørsel igennem Tramuntana bjergene.

DSC01402 DSC01407 DSC01411

Ved P-Pladsen nær Klosteret gør vi holdt og anretter vores frokost. Hotellet har sørget for at vi har brød, landskinke, oliven, kartoffelbrød og kaffe med kage. vi spiser dog ikke op, så vi giver resterne til nogle af de lokale, som også er på udflugt idag. Vi går ned til Lluc Klosteret og inde i kirken ser vi den Sorte Madonna. Udenfor går vi op til det store kors, og ser undervejs 5 bede-steder og en kirkegård. På toppen ved korset, kan man se ind i dalen, hvor der er enkelse oliven-bønder og endnu et kloster den fjerneste ende af dalen.

DSC01432 DSC01437 DSC01446

Herfra kører vi til Palma, og bliver tjekket ind i lufthavnen. Det har været en dejlig tur til Mallorca, som bestemt er andet en grisefester og sangria.