Da jeg kørte videre og var kommet forbi Kerikeri, så tog en afstikker ad en Turistrute ned forbi Matauri Bay. Denne rute var meget smuk og fyldt med dejlige bakker og sving. Udsigten omkring Matauri Bay var fantastisk.
Lidt senere på min vej rundt kom jeg til en Bondemand som lige havde malket hans kvæg, og nu skulle de selvfølgelig ledes tilbage til marken, og over vejen. Dette kaldes en “New Zelandsk Trafic Jam”. Køerne går ude hele året, så når der skal malkes ledes alle køer hen til centrale malkestationer.
Tilbage på Highway 10, som heller ikke er uden sving, fortsatte jeg op imod Coopers Beach i Doubtless Bay. Her klædte jeg om og tog en dukkert i det dejlige hav. Så efter denne dukkert kørte jeg til Kaitaia og fik mig indlogeret på mit Motel. Efter en kort gennemgang af Motellets faciliteter, satte jeg ind i bilen igen og kørte lidt nordpå for at få eftermiddagen brugt.Efter lidt research i guide bogen kørte jeg til “Gumdiggers Park”.
I 1830’erne fandt Maorierne ud af at de kunne sælge Gum (Harpiks) fra Kauritræerne. Men i 1860 var der næsten ikke mere Gum på overfladen, så i 1870 begyndta man at grave efter begravede Kauri Skove. Det blev en industri frem til 1920. En af disse Gumdiggers var en irer “Patrick Heath” som købte jorden i 1904 og ville lave det om til landbrug, men slog sig også på Gum Digging af Kauri Gum. I parken kan man se flere af disse gamle huller og også noget af den gamle Kauri skov. Tillige står den gamle Digger landsby endnu (Er formentlig genopbygget). Sidst i parken har man udgravet et kæmpe Kauritræ – 9 meter i omkreds, som kan dateres 100.000 år tilbage. Selve træet var omkring 15.000 år da det væltede.
Da jeg kom tilbage til Kaitaia tog jeg en tur ind for at se den Nordligste by i New Zealand, og gså for at finde noget at spise. Valget faldt på en friskstegt kylling i Pak’N Save. Den hjemmebragte kylling og et glas “Montana Pinot Gris”, var godt for ganen.
