torsdag den 2. februar 2012

2/2-12 Te Rerenga Wairua

Idag skulle jeg med Harrisons Cape Runner til Nordspidsen. Jeg blev samlet op ved Motellet kl. 9. Efter en lille rundtur i byen for at samle flere turister op, så kørte vi afsted mod Nord. Første stop var et savværk lige udenfor Awanu. Her har de specialiseret sig i at behandle opgravede Kauri stammer og skabe skulpturer og møbler af disse kæmpe stammer. De har lavet en trappe indeni en Kauri stamme.
DSC00367  DSC00369
Herfra gik turen ud til “90 Mile Beach” hvor vi holdt et kort foto stop, og begav os så op ad stranden med godt 100 km/t. Chauføren gjorde alt for at undgå at køre i vandkanten. Et stykke op ad kysten så jeg pludselig “Hole In The Rock” og den var god nok, sådan en ø har de også heromkring. Så efter et kort stop med udsigt til hullet i øen, så kørte vi op “Te Paki Stream” - en lille bæk, og kom frem til nogle kæmpe store klitter, så nu skulle vi køre ned af disse sandklitter i bobslæder. Meget sjovt, men hårdt arbejde at gå derop.
DSC00398  DSC00392  IMG_0926  DSC00405
Efter denne fysiske udfoldelse kørte vi til vores frokost stop i Tapotupotu Bay. Froskosten bestod af en bolle og lidt pålæg, så lav din egen sandwich. Meget godt og så en kop kaffe eller Juice. Nu gik køreturen så videre til dagens højdepunkt: “Te Rerenga Wairua” (Cape Reinga), New Zealands Nordligste punkt. Cape Reinga er et meget helligt sted for Maorierne, som tror at sjælen forlader New Zealand på netop dette sted, når de dør. Cape Reinga er også stedet hvor “Det Tasmanske Hav” møder “Stillehavet”. HAvene var dog meget stille idag, så ikke noget sammenstød at se. Udsigten heromkring Cape Reinga er helt fantastisk og jeg kunne godt have brugt lidt mere tid her.
DSC00487 DSC00482 DSC00504  DSC00489
Så gik turen atter imod syd, men snart kunne vi se noget meget hvidt sand ude omkring Stillehavet. Det var Silika Strandsand, og man eksporterer stadig en del af dette kostbare sand. Vi kørte ned til “Rarawa Beach”, og kunne se sandet ved selvsyn.
DSC00542
Herfra var der kun yderligere et stop ved “Houhora Heads”, hvor de dyrker østers og muslinger i en naturlig skabt havn (bugt). Efter et kort stop her, endte jeg på Motellet omkring kl. 17. Jeg har brugt resten af eftermiddagen på at handle lidt ind til imorgen, idet der ikke er butikker i miles omkreds af min næste destination ved “Kai Iwi Lakes”.