onsdag den 4. december 2013

3/12 Transport fra Santa Cruz til Quito

Vi forlod vores hotel fra morgenstunden, og kørte til lufthavnen. Undervejs passerede vi en bakketop med den højest beliggende vej på Santa Cruz. Heroppe i højlandet er alt grønt og frodigt, men da vi kørte ned på den anden side, kunne vi se hvor hutigt vegetationen ændrede sig til mere visne planter. For enden af vejen skulle vi sejle over til øen Baltra, hvor lufthavnen er placeret.

I lufthavnen afleverede vi al bagage til fælles check-in, og vores pas gav vi til Nick. Vi havde nu lidt fri, til at handle og suge den sidste luft ind på Galapagos. Vores flyver til Quito var forsinket en halv times tid, men vi kom da ombord og fløj afsted til Guayaquil, og efter mellemlandeingen videre til Quito.

Hertil aften har vi afholdt afskedsmiddag med en lækker 3-retters menu, det var noget i denne retning;
Forret:  Friturestegt kartoffelkugle med æg, ost, kød og oliven
Hovedret: Okse inderlår med grøn ris
Dessert: Is-kage i rød og hvid og dertil kaffe/the.

Efterfølgende var der nogle der mødtes i baren til en godnat drink.