tirsdag den 3. december 2013

2/12 Kæmpe Landskildpadder

Igen var vi klar fra morgenstunde til nye eventyr. Klokken 8 samledes vi og gik til Tortuga Bay. Vi gik på en minu-udgave af den kinesiske mur ca. 2 km, hvorefter vi nåede frem til stranden. Langs stranden så vi Pelikaner, Sandløbere og Leguaner. Vi nåede frem til en lille lagune, hvor vi kunne tage en svømmetur – dejligt og forfiskende.

Vegetationen omkring lagunen var mangrove træer og Kaktus-træer. På Galapagos gror verdens enteste Kaktustræ på lava-sten. På lavastenen ved lagunen sad en Blåfodet Sule, og jeg da også heldig at få et billede i kassen. DEn øvrige vegetation er på denne tid meget vissen, men vil blive helt grøn om et par måneder – i regntiden.

DSC09773  DSC09790  DSC09669

Da vi var kommet tilbage til vores hoteller, fik vi fri 1 times tid, inden vi skulle have frokost. Efter frokosten blev vi sat i 2 busser, der skulle køre os op i højlandet, ca. 380 m. over havet. Her gik vi ad en lille sti i græsvegetation, og vi så bland andet den røde fugl – Flue Fangeren. Men vi så også dagens hovedattraktion, nemlig Store Landskildpadder. De er virkelig store, og de lever vildt i dette område. Der er ca. 3000 store landskildpadder på Santa Cruz. Vi kom også forbi en Lavatunnel, vi kunne gå ind i. Her så vi en Ugle sidde og sove. Senere så vi mange flere Skildpadder.

DSC09835 DSC09839 DSC09858

På vej tilbage til byen kom vi forbi en kaffebutik, hvor man kunne køber økologisk Galapagos kaffe, der var også en bager – der solgte marengs-kys.

Om eftermiddagen gik jeg på souvenir-jagt, og gik også ned til fiskemarkedet, hvor de hele dagen står og skærer friskfangede fisk op til salg. Der er et livligt publikum, bestående af adskilleige Pelikaner, Hejrer og Søløver, som alle håber på at der faldet lid af til dem. Et sjovt skue at kigge på.