torsdag den 22. december 2011

Når alt ender godt….

julHar lige opdaget at det ene af mine hoteller i Paihia (New Zealand) er blevet solgt. Bureauet jeg har brugt til booking – Agoda.dk – har i den forbindelse ikke levet op til mine forventninger. Så det er endt med at jeg har annulleret 2 hotelbookninger ved Agoda.

Så efter at have været lidt rundt på internettet, i min søgen efter andre overnatningsmuligheder, blev jeg anbefalet at bruge Booking.com. Det har resulteret i 2 nye hoteller i bedre standard – hvis da anmeldelserne passer – til en billigere pris.

Så jeg tror at der nu er ved at være styr på de sidste småting inden afrejsen i uge 1.

Samtidig vil jeg også gerne ønske alle BLOG læsere en rigtig god Jul og Godt Nytår.